{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Shaklan Ibn Saskatoon 2004

9.251 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Arabisk fuldblod (OX) Shaklan Ibn Saskatoon

Fødselsår:
2004
Højde:
156 cm.
Temperament
Meget ukompliceret. Absolut en af de mest rolige og omgængelige heste jeg har mødt. Nem at "tænde og slukke".

Gangarter
Skridt: Over middel. Godt afskub og rygsving.

Trav: Over middel. Suveræn bagbensaktion. Træder igen flere skridt over eget spor.

Galop: Middel. "Op af bakke" galop, med en masse afskub.
Stævner
Fremvist på Blommerød, Sverige i 2005 hvor han opnåede en stor sølvmedalje med 84,67 point på trods af ingen showtræning.

Int. B-show Sverige 2007: Guldmedalje, 87.67 point.

Jagter:
Hubertusjagt i Gjern d. 6/11/11. Fuldførte jagten, og var nummer 4 i opløbet. Super lækker hest jeg havde med. Det kunne ikke være gået bedre (-:

Military:
Military stævne d. 4+5/4 på Bjerringbro rideklub. CNC80 med Mia Koch i sadlen.
Sluttede som nr 17 ud af 34 starter.

1/2 military stævne D. 11/10-2014 på Skårup Overgaard. CNC80 med Mia Koch i sadlen.
0 fejl i banespring og stilkarakter på 7,17.
0 fejl i terræn, 30 sekunder over tid.
Samlet nr. 14.



Spring:
Hylke Rideklub d. 4/5 2014
80 cm: 4 fejl i omspringningen. Super tur!

Sabro Rideklub d. 18/5 2014
LF i B0 - 0 fejl.
LD i B3 - 4 fejl i hovedrunden.

Sportsrideklubben Silkeborg d. 21/5
LF - 4 fejl.
LD - fejlfri.

Stamtavle
F: Saskatoon, Int. Champion

M: Rimeh, Champ-hoppe

MF: Kalif
Køn
Avlshingst.
Bemærkninger
Jeg købte Shaklan i 2011, men havde allerede der haft kig på ham, i hele 4 år. Jeg så ham første han, da han stod til udlån. Det må have været omkring 2007. Der fangede hans skønhed jo lille 12 årig mig, med det samme. Jeg var på det tidspunkt ikke rutineret nok til at have hingst, så det måtte jeg opgive. Ca 2-2½ år senere, stod Shaklan til salg. Jeg var ude og prøve ham, hvor han var helt fantastisk! Han måtte i hvert fald gerne komme hjem og stå i min baghave. Desværre var økonomien ikke til det, så igen måtte jeg opgive at få ham hjem. I august 2011 blev Shaklan sat til salg igen. Dagen efter hans salgsannonce blev oprettet, ringede jeg til Juliette. Endelig kunne det hele hænge sammen, og Shaklan kom hjem til mig sidst i September, nærmere d. 24/9/11. Jeg tror bare det var meningen, at jeg skulle have Shaklan. Han var, og er, helt sikkert min drømme hest. Jeg har i hvert fald ikke kunnet få ham ud af hovedet i hele 4 år. Nu står han endelig ved mig, og det er jeg dybt lykkelig over. Han er bare en helt fantastisk hest.

Shaklan er jo blændende smuk. Han er rigtig godt sammensat, med solide ben, velsat hals og smukt hoved. Han har bevægelser i særklasse. Super afskub i alle gangarter, god indundergriben samt godt rygsving. Han er super nærenem, og forstår de fleste ting i første forsøg.
Udover sine dressurevner, er han en formidabel springhest. Han springer ALT – vådt, tørt, op, ned, med skrå tilridning, han er ligeglad. Han har derudover ingen problemer med højden, og både hans springrytter og jeg spår ham en god fremtid.

Shaklan er en helt igennem fantastisk hingst. Han er god som dagen er lang, og noget af det nemmeste. Han ved at hovedtøj + sadel betyder sadel, og under ridning er det sjældent jeg mærker han er hingst. Han går ligeledes på tur, ridehus ect. med hopper, hingste og valakker. Han kan desuden stå i flere dage, uden han bliver påvirket. Det er bare at sætte sig op og ride. Han er bestemt en hest der nyder at arbejde, og han gør altid sit bedste for at tilfredsstille sin rytter. Han elsker opmærksomhed, og med sit smukke ydre får han også ret meget ;-)

Han er min soulmate, og jeg er dybt forelsket i ham. Han har så meget personlighed, at alle falder for ham. En ægte drengerøv med gode manere.

I 2014 begynder hans springkarriere for alvor. Han bliver sprunget af udd. Træner Mia Koch, og de udvikler sig for hver gang.
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Shaklan Ibn Saskatoon
Annonce