Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vanrøgt eller bare rygter - døm selv

Mange har på Ryttersnak fulgt sagen om æslet Mathilde som desværre ikke stod til at redde. Dyrenes Beskyttelse har nu bedt Heste-Nettet om at fjerne trådene om Mathilde under henvisning til at trådene udelukkende fremstår som udokumenterede rygter.

 

Sagen kort

I september 2011 er der forlydender om, at en ged og et æsel er blevet forladt på en lukket rideskole hvorfra alle andre dyr er solgt. Dorte6 fik stor anerkendelse af brugerne på Ryttersnak, da hun tog ud og hentede dyrene, der var i yderst dårlig forfatning. Hun konstaterede, at ejeren af dyrene var Dyrenes Beskyttelses kredsformand i området.

 

Dorte6 er ikke den eneste, der undrer sig over dette forhold, og hun har mange debatørers opbakning, da hun klager til Dyrenes Beskyttelse over deres kredsformand (MN) og dennes - efter manges opfattelse - vanrøgt at de to dyr.

 

Video

 

Dorte6 får først svar fra Dyrenes Beskyttelses områdeformand for Fyn, Nils Bursøe, der påpeger, at MN i denne sag har handlet som privatperson, men at de to roller som hhv. privatperson og kredsformand er tæt forbundne og uvægerligt vil indvirke på hinanden. "En kredsformand i Dyrenes Beskyttelse vil i lokalmiljøet naturligt blive betragtet som et eksempel til efterfølgelse - i.e. En rollemodel - i sin omgang med dyr." Nils Bursøe finder derfor anledning til at kritisere MN for ikke at sørge for tilstrækkelig pasning og pleje samt tilsyn med dyr i hans varetægt.

 

Læs Dorte6' klage og svaret fra Dyrenes Beskyttelses områdeformand Nils Bursøe

 

Alligevel får sagen efter endt behandling i Dyrenes Beskyttelse og forelæggelse for præsident Per Jensen ingen konsekvenser for MN. Han står fortsat opført på Dyrenes Beskyttelses liste over kredsformænd, man skal henvende sig til ved mistanke om vanrøgt af dyr.

 

Rasler med sablen

Tværtimod klager Dyrenes Beskyttelse til Heste-Nettet over de pågældende Mathilde-tråde på Ryttersnak og beder om at få dem slettet. De påpeger blandt andet, at den dyrlægeudtalelse Dorte6 har lagt frem, kan være skrevet af hvem som helst og derved ikke tjener som gyldig dokumentation. Kort sagt betvivler de, at den overhovedet eksisterer - Noget bemærkelsesværdigt, idet Dyrenes Beskyttelse efter det oplyste skulle have modtaget den originale erklæring til brug for deres interne sagsbehandling.

 

Se dyrlægens signerede udtalelse her

 

Heste-Nettet afviser at slette de pågældende tråde. Dyrenes Beskyttelse er en offentligt støttet organisation, der må finde sig i at blive kigget efter i sømmene. Heste-Nettet har derfor stillet Dyrenes Beskyttelse en række kritiske spørgsmål til belysning af både den konkrete sag og de generelle forhold ved behandling af sager mod Dyrenes Beskyttelses ansatte og frivillige. Samt bedt om en præcisering af de generelle retningslinier for hvornår Dyrenes Beskyttelse vil involvere sig i formodede vanrøgtssager.

 

Læs korrespondencen mellem Dyrenes Beskyttelse og Heste-Nettet her

 

Heste-Nettet har endnu ikke modtaget svar på disse spørgsmål fra Dyrenes Beskyttelse. Kredsformanden som sagen drejer sig om har heller ikke ønsket at kommentere sagsforløbet.

 

Heste-Nettets redaktion undrer sig derfor fortsat over både det konkrete sagsforløb som over den tilsyneladende mangel på interne kodeks og procedurer til at håndtere sager mod Dyrenes Beskyttelses egne ansatte og frivillige. Heste-Nettet vil derfor fortsat følge op på sagen.

Henvendelser om både denne og eventuelle lignende sager vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt.

 

Synes du, der er tale om vanrøgt? Stem i boksen til højre.

 

Trådene om Mathilde:

www.heste-nettet.dk/forum/1/2274210/ 2229047/

www.heste-nettet.dk/forum/1/2275065/ 2275065/

www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1070955/1070955/

 

Billede
Billede
Billede
Billede
Video
Video


Tilføjet d. 17-09-2012 kl. 10:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
29-05-20 Advarsel: heste døde af giftig Ahorn
07-12-19 Dyrenes vagtcentral sikret midler for 2020
01-04-18 Er den gal igen hos John Byrialsen?
15-01-14 Veterinær-sygeplejerske dømt for vanrøgt
10-01-14 Rollkur forbudt ved lov
14-08-13 Kendt DV-avler midtpunkt i uhyrlig vanrøgtsag
31-03-13 Vil du hjælpe dyr i nød? (Aprilsnar)
19-03-13 Antallet af henvendelser til Dyrenes Beskyttelse eksploderer
17-08-11 Danmark får døgnåben vagtcentral for dyr i nød
30-06-11 Hjælp med at finde Årets Dyreven 2011


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider