Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mistral 2. i World Cup

Den danskavlede Mistral Højris har det seneste halve år været i en fantastisk form under sin engelske rytter, Laura Bechtolsheimer hvilket bl.a. resulterede i en VM-sølvmedalje i Kentucky og i går onsdag til en andenplads i World Cup kvalifikationen ved det traditionelle julestævne Olympia Horse Show i London.


Med 83,65% sejrede hollandske Adelinde Cornelissen på Parzival (KWPN e. Jazz/Ulft) mens Laura og Alf som Mistral Højris (DV e. Michellino/Ibsen opdrættet af Betty Rasmussen) kaldes til dagligt, scorede 80,05% og dermed henviste hollandske Edward Gal til tredjepladsen på Sisther de Jeu (KWPN e. Gribaldi/Amor) med 77,05%.


Mistral var ikke den eneste danske hest i feltet. Den i Danmark bosiddende finne, Mikaela Lindh red danskopdrættede Skovlund Más Guapo (DV e. Master/Cannon Row XX opdrættet af Birgitte Jessen) ind på klassens 7. plads med 73,2% mens Louis d'Or (DV e. Heslegård's Louis/Grandis opdrættet af Møgelholdt Stutteri v/Kristian Olesen) under engelske Henriette Andersen red til 71,35% og en placering som nummer 8.


Den engelske VM-reserve, Emile Faurie og Elmegårdens Marquis (DV e. Michellino/Lucky Light opdrættet af Maria Schnoor) opgav at fuldføre programmet.


I tirsdagens Grand Prix var det Laura og Mistral som tog sig af sejren foran Adelinde Cornelissen og Parzival. Laura og Mistral scorede flotte 82,936% mens Adelinde og Parzival måtte nøjes med 78,17%, altså over 3% mindre end vinderne.


Edward Gal og Sisther de Jeu indtog tredjepladsen med 72,553%. Louis d'Or og Henriette Andersen indtog klassens 6. plads med 68,596%.


 

Tilføjet d. 16-12-2010 kl. 21:35 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-10-20 Dufour og Bohemian sejrede i FEI World Cup kür
05-10-20 Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg
21-09-20 Gal:'Toto bedre end Totilas'
18-09-20 Springryttere udtaget til World Cup Vilhelmsborg
14-09-20 Olympia Horse Show aflyst
30-06-20 World Cup flytter til Vilhelmsborg i 2020
25-05-20 20-års fødselsdagshilsen fra en særlig ven
13-03-20 World Cup aflyst og USA i undtagelsestilstand
17-12-19 Dujardin vinder küren i Olympia
17-12-19 Dujardin: Følelsen var fantastisk


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider