Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

FULDPAS PÅ NYT LUKSUS RIDECENTER I FUGLEBJE

Billede
Billede
Billede
Billede

 FULDPAS PÅ NYT LUKSUS RIDECENTER I FUGLEBJE     ERHVERV
15-09-2019 21:23
Opstaldning med fuldpas på nyopført ridecenter til 3775 kr./måned!

Stalden er nyopført i november 2018 som en 3-længet bygning, hvor de store hestebokse er placeret ude i hvert af enderne og det opvarmet sadelrum, samt opsadling foregår centralt i den tværgående længe hvor der ligeledes findes vaske/tørrerum, solarie og toilet. Det skal sikre at hestene har fred i boksene, selvom der er aktivitet fra pensionærer.

Viemoes/JS Dressage & Wellness er beliggende yderst idyllisk på Rugkrogvej i 4250 Fuglebjerg, ved Tystrup Bavelses søerne og har Kastrup Storskov som genbo (mulighed for at købe skovkort). Stedet drives til dagligt af Jacqueline Ferring Strassmann, som bakkes op af hendes bedre halvdel Christopher Viemoes Espensen. Jacqueline har bl.a. redet Grand Prix, herunder DM for senior og udover at passe stedets heste, wellnessafdeling, tager hun også heste i ridning, samt underviser.

Vi tilbyder følgende forhold:

?? Stor flot nybygget indendørs ridehal med ridebane på internationale mål 20x60, bunden er Walber fiberbund med Ebbe/flod system (vanding nedefra, så bunden altid er den samme). I ridehallens facade er der isat to store vinduer som kaster et lækkert lys ind i hallen. Ligeledes er der lavet et repos med loungeområde, hvor tilskuere kan nyde ridningen samt arrangementer. I modsatte ende er der selvfølgelig spejlvæg i fuld brede.
?? Udendørsbane i 20x60 meter også med Walber fiberbund og Ebbe/flod system. Banen ligger op til skov, hvorfor der altid mere eller mindre er læ på banen.
?? Mange nyanlagte græsfolde som plejes og vedligeholdes efter alle kunstens regler. Alle græsfolde er netop ved at blive indhegnet. (ejendommen råder over lige godt 17 HA i alt).
?? 10 grusfolde til vinterbrug/sygefold, ligeledes med træhegn.
?? Kastrup Storskov på den anden side af vejen.
?? 28 hestebokse på optil 16 kvm med vindue og showfeeder i hver boks.
?? Ovenlys med udluftning i hele stalden
?? 2 vaskepladser med varmt vand
?? Solarie i forbindelse med den ene vaskeplads til fri afbenyttelse.
?? 2 opsadlingspladser
?? Opvarmet Sadelrum med bl.a. stålskab til hver pensionær på 60x60x105 cm.
?? Toilet i stalden
?? Vaskemaskine til dækner mv (mod merpris) og dækkenhængere til at tørre dækner.
?? Welnessafdeling med vandbånd, spa og vibrationsbånd fra Horsetrainer. (mod merpris).
?? Fodring 3 gange dagligt med foder fra Equsana (Cool performens, Body boost, minivit allround, balance og alfa omega lucerne). Vi har tilknyttet foderkonsulent.
?? Wrap af rigtig god kvalitet primært fra egne marker, som tildeles 2 gange dagligt. Mængde efter behov op til 18 kg. Mængde afstemmes med ejer af hesten og vores foderkonsulent.
?? Hestene står på træpillesmuld (200 kg pr måned er med i prisen, mere kan tilkøbes).
?? Der muges alle ugens dage af personale.
?? Udlukning/indlukning på fold alle ugens dage af personale. Hestene går ude 3-4 timer om vinteren, hvis der ønskes grusfold alene eller 6-8 timer på jordfold i lille flok med wrap på folden. Om sommeren går de ude 6-8 timer. Her er der mulighed for enten alene eller i små flokke (vi har i alt 20 græsfolde).
?? Mulighed for døgnfold i sommerhalvåret, hvor hestene tildeles vitaminer 1 gang dagligt.
?? Løbende kurser og arrangementer fra fx anerkendte trænere.
?? John Hvalsø kommer fast 1 gang om måneden.
?? Der forefindes 3 spring, som opstaldere kan benytte sig af 2 gange om ugen (en hverdagsaften og en formiddag i weekenden).

Her er et sted hvor heste såvel som rytter sættes i højsædet. Derfor drømmer vi om at få opstaldere ind, som ønsker at være en del af det sociale fællesskab, hvor vi støtter op og hygger om hinanden. Bl.a. Vil der blive tændt op i grillen, arrangeret fælles ridestævner og forskellige arrangementer løbende. Der er en fantastisk stemning blandt opstaldere og her er der plads til alle uanset niveau og disciplin. Vi har pt ryttere indenfor dressur, spring, jagt, millitary, skovtur og islænder.

Lyder det som noget for dig, så kontakt os gerne på mobil 28872277 for en fremvisning ??


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider