Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

     

Stutteri Skovmarken til salg

Billede
Billede
Billede
Billede

Denne annonce er ikke længere aktiv!
Se aktuelle annoncer for Ejendom sælges.

 Stutteri Skovmarken til salg     ERHVERV
23-11-2020 14:56
Arkitekttegnet stråtækt landejendom til salg

· Drømmeejendom til hesteentusiaster
· ’Stutteri Skovmarken’ er blevet drevet herfra
· 12 ha og 1.767 m2 flotte udhuse
· Pragtfulde omgivelser med skov op til ejendommen
· Lækkert, indflytningsklart beboelseshus med masser af plads
· Arkitekttegnet bygning med rød tråd i boligens indre
· Fire kilometer til Hadsund, 30 minutter til Aalborg

En perle af en stråtækt landejendom med mulighed for hestehold, hvor man kan brede sig over 370 m2, og hvor det hele er lige til at tage i brug. I får et boligareal i to plan med tre værelser og badeværelse ovenpå. I stueetagen ligger de store og meget lyse opholdsrum med bjælker og panoramavinduer ud til det grønne. da huset er placeret ikke i nærheden af naturen, men i naturen. I kommer til at bo i naturen i et skønt hus, hvor bygningen er tegnet af en arkitekt, så hele ejendommen udgør en samlet æstetisk enhed. Her er masser af opholdsrum, man kan brede sig over, ligesom køkkenet er stort og placeret ved spisestuen. Desuden gæstetoilet. I får en sydvestvendt terrasse med dør ud fra spisestuen og en gårdsplads, der vender mod det verdenshjørne, hvor solen står op. I vil bemærke, at boligen fremstår med gode materialer, ligesom der er en rød tråd med kant i interiøret, hvilket for eksempel ses i den måde de originale indbyggede skabe er bemalet, ligesom hoveddøren er holdt i en særlig rød farve. Dette er et beboelseshus med meget personlighed.

Det siger sig selv, at ejendommen med sin fine bygningsmasse har mange anvendelsesmuligheder. Der er 12,3 ha jord, hvoraf de 7,2 ha er bortforpagtede græsmarker og resten er bygningsparcellen med omliggende jord, som nu er udlagt til græs og med sort hegn i skel. Der er vandingsanlæg til alle marker. Det mest oplagte vil være at benytte ejendommen til hestehold. De nuværende ejere har drevet Stutteri Skovmarken fra stedet.

Blandt ejendommens bygninger er der en eksklusiv staldbygning med fine velfærdsfaciliteter og 20 hestebokse. Her er et stort kontor, værksted plus disponible rum og toilet. Oven på hestestalden er der ligeledes flere gode og anvendelige rum med dagslys samt et stort høloft. Desuden er der en hal på 500 m2 med stålbuer. Et stykke fra stald og beboelseshus ligger der med en diskret placering minkfarm samt velfærdsbygning, der er udlejet til minkdrift indtil december 2020.

Beliggenheden er enestående for dem, der elsker natur, skov og rolige omgivelser. Og den er nærmest paradisisk, hvis man drømmer et om sted med plads til sine heste, som man her kan tilbyde de dejligste forhold med ridning i skoven som en hverdagsaktivitet. I forhold til andre aktiviteter er beliggenheden også i top med blot fire kilometer til Hadsund, hvor der er alt, hvad man skal bruge til daglig. Man kan cykle til byen igennem skoven eller tage landevejen. Desuden tager det ikke mere end 30 minutter at køre i bil til Aalborg.

Kontantpris kr. 5.995.000 Se meget mere på:
www.thorkildkristensen.dk/boliger/ 13820000098/Terndrupvej-76-9560- Hadsund/

     

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider