Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Fantastisk landejendom på Midtsjælland

Billede
Billede
Billede
Billede

 Fantastisk landejendom på Midtsjælland     ERHVERV
08-12-2018 11:16
Fantastisk landejendom centralt placeret på Midtsjælland - plads til heste

Under en halv times kørsel fra Ringsted finder du denne uimodståelige landejendom i rolige, fredfyldte omgivelser i Mølle Borup. Her kan du forvente nogle gode udebygninger, hvor mulighederne står i kø, samt et pragtfuldt stuehus i halvanden plan. Boligen er perfekt til børnefamilien med tre gode værelser, en formidabel opholdsstue samt skolebus lige ude foran døren og fem minutter i bil til Dagli'Brugsen.

Her er tale om et nedlagt landbrug med en 25.153 kvadratmeter stor grund, der blot venter på, at du udlever drømmen på landet. Du kan nyde godt af den gavmilde urtehave og forvandle de mange æbletræers frugter til most og saft.

Udehusene består af et traktorhus og to værksteder, hvoraf det ene har lift. Her kan du udfolde dine kreative eller pladskrævende hobbyer og holde festlige fødselsdagsfejringer i gildesalen, mens morgenkaffen kan indtages i den charmerende gårdhave, inden dagen for alvor starter.

Førstesalen i stuehuset fik nyt gulv i 2017, og der gemmer sig her to store værelser, der med fordel kan indrettes som børneværelser, hvis man ønsker en separat børneafdeling. Fra det ene værelse har du udgang til en skøn tagterrasse, hvor du kan nyde aftensolen og en helt ubeskrivelig, stjernerig nattehimmel.

I stueplan finder du yderligere et værelse, et badeværelse i et klassisk, tidløst design, en skøn stue samt et dejligt køkken-alrum med et flot HTH-køkken fra 2011. Dertil hører et praktisk bryggers, flere garager og et lille varmeværk, således at alle bygninger er opvarmet med brændefyr. Ejendommen fremstår flot og velholdt, og den er lige til at flytte ind i.

Fremragende landejendom i rolige, idylliske omgivelser, men alligevel ikke langt fra hverken Holbæk, Ringsted eller Roskilde. Kontakt os for en fremvisning.

*ejendommen er ikke handlet i 2013 - der er blot solgt noget jord fra*

Pris kr. 2.195.000,-

Du kan se mere om denne flotte ejendom her: www.danbolig.dk/bolig/holbaek/4370/ landejendom/014-cc04645-014


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider