Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

LANDEJENDOM PÅ TUSE NÆS

Billede
Billede
Billede
Billede

 LANDEJENDOM PÅ TUSE NÆS     ERHVERV
16-10-2018 10:25
LANDEJENDOM PÅ TUSE NÆS MED MULIGHED FOR ERHVERV OG HESTEHOLD

Drømmer du om landlige omgivelser, masser af albuerum og naturskønne omgivelser? Så skal du se nærmere på denne landejendom på Tuse Næs, der byder på seks værelser, lyse opholdsrum og en stor have med solrige terrasser. Tilmed er der mulighed for at have klinik eller kontor, ligesom der er stald og mark til hestehold.

Der er tale om en velholdt landejendom med stuehus, to udhuse og en grund på ca. 1,99 hektar. Stuehuset er indrettet i to plan med 141 m2. I stueplan kan familien være sammen i køkken-alrummet, der er indrettet med et flot landkøkken med køkkenø, bordplader i massivt træ og et superlækkert Smeg-komfur. Synlige loftsbjælker og varme under gulvklinkerne skaber en hyggelig atmosfære, og middagen kan nydes i alrummet, mens stuen har plads til aftenhygge i bløde sofaer. I stueplan er der tre værelser, og derudover rummer stueplan to badeværelser med bruseniche samt et stort bryggers.

Første sal har loft til kip og fritlagte bjælker. Heroppe er der tre værelser samt en lys og indbydende stue.

Halvdelen af den ene længe er indrettet med et badeværelse med bruseniche samt tre rum, der kan indrettes som kontor eller klinik. Den anden halvdel af udhuset er indrettet som hestestald med tre bokse. På taget af denne bygning er der solceller, som holder el-regningen i bund. Endvidere ladebygning med isoleret værksted og maskinhal med støbt betongulv.

Udelivet kan nydes i den store have, der er anlagt med græsplæne. Her er der desuden tre terrasser, som vender mod øst, syd og vest - så du i løbet af dagen kan følge med solen rundt om stuehuset.

Fra adressen er der to kilometer til Udby, hvor der er en Dagli'Brugsen og skole til sjette klasse. I Udby finder du desuden Tuse Næs-Hallen samt rideklub.

Her får du kort fortalt en velholdt landejendom med masser af albuerum til familien, mulighed for erhverv samt plads til hestehold. Der er mulighed for tilkøb af ca. 3 ha jord omkring ejendommen.

Du kan se mere om ejendommen her: www.danbolig.dk/bolig/holbaek/4300/ villa/014-jn02777-014

Pris kr. 2.195.000,-


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider