Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Vojes Jinx

Billede
Billede
Billede
Billede

 Anden særlig race
 Hoppe
 7 år 
 148 cm
 Rød
Unik og udtrykningsfuld all around hoppe søger verdens bedste hjem!

Af personlige årsager kan jeg ikke længere beholde mere end 1 hest, og det er derfor med blødende hjerte at Jinx sættes til salg.

Info:
Jinx er 7 år gammel
Hun er en unik blanding af Dansk Varmblod (Far) og Nordlandshest/lyngshest (mor), som er en norsk ponyrace i slægt med islænderen.
Hun er ikke officielt målt, men ligger på ca. 148-149 cm i stang
Hun har altid været barfodshest, men bruger boots under ridning. (Foretrækker man sko, tænker jeg Jinx også vil trives fint med det)
Hun har aldrig prøvet andet end løsdrift, så ønsker man boks skal man indstille sig på en tilvænningsperiode.

Jeg har ejet Jinx siden hun var en rå plag på 1,5 år og har selv trænet og tilredet hende. Hun har altid været i hænder, men er først redet til som 4-5 års. Hun er omhyggeligt passet med dyrlæge, smed, kropsbehandlinger, massage osv. Og hun har aldrig været skadet.
Hun er vant til at komme meget på tur i skoven, både sammen med andre heste og alene. Hun er også vant til trafik, og er cool med cykler, hunde osv.
Vi har altid trænet meget fra jorden og lavet alt fra bomtræning, longering, agility, løsspring osv.
Jinx har også et stort springtalent som bør fremhæves, og som fortjener at blive udnyttet noget mere. Det har desværre ikke været min interesse da jeg mest har fokuseret på at få tilridning/basis dressur på plads. Hun har dog sprunget 80 cm med rytter, og 110 cm i løsspring.

Hun er en sensitiv hoppe der ikke egner sig til den meget uerfarne eller nervøse rytter. Hun kan både være rolig og cool i trygge/vante situationer, men også være varmblodig og have høj tænding i andre (typisk uvante) situationer. Jinx har dog ingen unoder i form af at bukke, stejle eller lignende, og jeg er aldrig faldet af hende. Man skal bare kunne håndtere hendes sensitivitet, og det at hun veksler i temperament alt efter situationen.
Hun har heller ingen unoder på staldgangen, eller under opsadling. Hun er et stort nussehoved og elsker generelt opmærksomhed fra mennesker.

Hun er en hest med meget spændende udviklingspotentiale, og er både mentalt og fysisk lige til at gå til.

Pris: 50.000 kr (der følger en begrænset mængde udstyr med)




 
 

[Salg] Unik og udtrykningsfuld all around hoppe søger verdens bedste hjem!

Privat salg

Pris: 50.000,00 DKK
Fuld Livsforsikring:
Liv og uanvendelighed:
*) Klik på priserne for mere information. Oplysningerne formidles med forbehold.

 
 
 
 
Video HesteData Google
ID: 208333201403396
Dressur: Talent
Spring: Talent
Terræn: Talent
 
Temperament: Varm
Trafiksikker: Nogenlunde
Transport: Opmærksom
Opstaldningssted
Senest rettet 04 oktober 2021 kl. 18:43, og har været vist 2245 gange.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider