Nu har vi endelig taget os sammen til at få vores lille guldklump på heste-nettet. Pamina er en utrolig dejlig hoppe på 13 år, vi har haft hende lige siden hun var 6, og har haft nogle fantastiske oplevelser med hende. Hun har et kæmpe springhjerte og er altid energisk og trækker på alle spring. Hun er lidt af en fighter og er altid klar på en hurtig omspringning!
Hun har mange placeringer med i bagagen bl.a. 3. plads i SH - Cup, kommunemester, 4. plads i holdmesterskab på distriktsplan, altid roset med hjem fra Mors og mange andre ting.
Det sidste halvandet år har hun sprunget hesteklasser og klaret sig rigtig godt. Men da vi nu er kommet op i de lidt høje hesteklasser og hvor afstandene ikke passer så godt mere, er det nu på tide at hun skal sælges videre.
Hun vil passe perfekt til en rytter som mangler en rutineret 1'er pony.
Hun er utrolig kærlig, knytter sig rigtig meget til sine ejere, er altid klar på et smæk-kys, trailervant og dejlig at have med at gøre i stalden.
Vi har sat prisen efter at få mange tilbud og vi forbeholder os retten til at vælge imellem eventuelle købere, da det er meget vigtig for os at hun kommer videre til et kærlig og omsorgsfuld sted.
[Salg] Fantastisk 1'er pony sælges
Ponyen sælges kun til privat handel, er passet med hovsmed og dyrlæge. Har aldrig været syg eller halt.
Der lægges stor vægt på at hun kommer videre til et godt og kærligt hjem, hvor der er forældre opbakning og mulighed for at følge hende.