Min smukke Cirkeline blev købt som min nye springhest i 2008. Hun havde ikke kun et fantastisk temperament, men var også utrolig smuk og var stort set elsket af alle, som så hende.
Hun var så kær og gav mig virkelig lyst til at springe igen. Desværre nåede jeg kun at starte to stævner på hende.
Hun havde den sjoveste vane med at smile, når man kom med hendes trense, nærmest som om hun glædede sig til at komme ud :) Og hun var virkelig en drøm at ride hver eneste gang.
Jeg nåede desværre kun at have hende i ca. 8 måneder, hvorefter hun blev meget syg og kom på Ansager, hvor hun blev aflivet et døgn efter, da hun gik i koma :'(