Gabriella er en smart og charmerende hoppe med et dejligt feminint og ædelt udtryk. Hun er i besiddelse af tre gode gangarter, hvor specielt galoppen bør fremhæves. Ligeledes har hun et godt eksteriør, samt et usandsynligt smukt hoved.
Gabriella er i ridning og viser her gode anlæg for dressur. Hun har under tilridningsprocessen udvist stor velvilje og arbejdslyst. Under rytter er hun særdeles selvgående, samt utrolig lydhør overfor schenkler og tøjler. Desuden viser hun gode evner for springning, hvor hun har været løssprunget flere gange.