Mayflower er det første føl jeg selv står som avler af, og hun er dermed også den første der bærer fornavnet AB.
Mayflower er et drømmeføl. Ikke bare er hun startskudet på min avl, men hendes farve, aftegn og køn, var præcis hvad jeg bestilte da jeg sendte hendes mor til hingst.
Desværre mistede Mayflower sin smukke mor, Bakkens Marlice , bare 9 dage gammel. Jeg har derfor flasket Mayflower op, og hun er blevet passet og opdraget af min dejlige islændervallak Glossi. Mayflower er derfor allerede noget helt specielt, og da jeg jo heller ikke kan få flere med hendes afstamning, ligger det i kortene, at hun skal tilbringe hele sit liv hos mig, forhåbentlig både som avlshoppe og ridepony.
Jeg er spændt på at se hvad fremtiden bringer for Mayflower.