Sandfords Ilja er en dejlig lille hopper, jeg fik i en byttehandel.
Dem vi fik hende af, vidste ikke helt, om hun var i fol, selvom hun havde gået i stod med Skovlundens Kevin i 2010.
Selv var vi også lidt i tvivl, da det ind imellem lugtede som om hun var i brunst, jeg synes en dag jeg så noget sparke, men man bliver nemt i tvivl. Indtil den dag, hun begyndte at sætte yver, så var den god nok ;)
Onsdag d. 27/4 kiggede jeg på hende om morgenen, og vurderede, at der nok gik et par uger endnu, så jeg lukkede ud som jeg plejede. Om eftermiddagen var der en her og se på et billede hun skulle købe, og omkring kl 18 skulle jeg så ud og handle. Og så spankulerede Tequila rundt med et meget lille, rødt føl. Jeg gad godt have set mit eget ansigtsudtryk ;)
Det var jo så Ilja der havde folet, men Tequila havde tyvstjålet følle. Så jeg fik skilt får, heste osv ad, og fik dem ind de rigtige steder. I skyndingen fik jeg kun et hurtigt glimt, og nåede at tænke "næh, en hoppe!", men jeg blev slemt skuffet, da der blev ro på, og jeg fandt ud af, at det faktisk var en hingst ;)
Men dejlig er han, og Ilja er en rigtig god lille hønemor :)
|
ID: |
HST 135727 |
F: |
Ørnhøjs Newton |
M: |
Sandfords Cheetah |
|