Gazia er hesten der er umulig at bringe ud af ligevægt.
Hun er en meget reel dame, som er utrolig nem i det daglige. Hun er en venlig hest uden bagsider!
Gazia er min DH avlshoppe som er meget moderlig. Nogle gange lidt til den gode side. Der er i hvert fald ingen der skal genere hendes føl!
Hun har en smuk gylden farve og helt hvid man og er meget farve-stereotyp for palomino. Hun er mor til flere flotte føl. Er selv ejer af en flot hingsteplag, Amadeus (efter Amarone), som opnåede præmiering ved følskuet!