Lovende Don Romantic hoppe
PILAMONIQUE, født 22.05.2008
Far: Blue Hors Don Romantic
Mor: Pilipino DH, mf. Kermo's White Talisman
4 års hoppe e. Blue Hors Don Romantic. Rød med hvide bagsokker og blis. 1.65 cm.
Pilamonique er kåret i DS, og blev tilredet sommeren 2011. Hun er longeret regelmæssigt og redet let hele sommeren, og er utrolig sød og nem at arbejde med. Hun søger naturligt frem og ned, og arbejder utvungent med en god tak og et fantastisk rygsving.
Pilamonique er en typisk Don Romantic hoppe – højtstillet og ædel og med et fantastisk udtryk og temperament - både i stalden, på folden, og når man arbejder med hende. Hun går op i trailer uden problemer, er vågen, nysgerrig og cool, og kammer aldrig over.
Pilamoniques far, Blue Hors Don Romantic blev udnævnt til årets hingst I Dansk Varmblod I 2010 og blev elitehingst i 2009. Han er efter OL-hingsten Blue Hors Don Schufro og far til adskillige kårede hingste i både Danmark og udlandet.
Pilamoniques mor er DH hoppen Pilipino, og morfar Kermos White Talisman er efter den legendariske tyske hannoveranerhingst Weltmeyer. Talisman opnåede en kort og succesfuld avlskarriere i Danmark, før han blev solgt som avlshingst til Norge.
Pilamonique har en god, fjedrende og taktfast bevægelse med en dejlig bagbens aktion. En kærlig og stabil hest, der håndteres af alle uden problemer.