Douglas' Ismo

Lørdag den 20. og søndag den 21. maj var vi oppe om natten og kigge til Fenja, da hun havde vokspropper og alle de andre tegn på at hoppen ville fole. Vi ventede og ventede begge nætter, men ingen føl kom. Vi blev enige om at sove natten til den 22., da hun jo sikkert ikke folede alligevel.

Min mor vågnede tidligt den mandag, og det første hun gjorde var at tjekke til Fenja. Hun kiggede stille ind ad stalddøren, og hvad lå der? En lille baby. Min mor løb ind og skreg at der var kommet føl. Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg været så hurtig til at komme op af sengen og få tøj på.
Vi gik alle sammen ned i stalden, hvor den sødeste lille følle stod. Han kiggede bare på os som om, at Fenja havde fortalt at vi var tossede i hovedet, og han ikke skulle tage sig af os.

Vi turde ikke gå ind i boksen til dem, fordi vi havde fået af vide at hoppen kunne være utrolig aggressiv. Men vi kunne dog godt se på afstand, at han var en hingst. Vi havde håbet på en hoppe, da vi havde fået mange advarsler om hingsteføl kunne være ustyrlige, og man skulle være hårde overfor dem. Men vi var glade alligevel, og ville bare tage tingene som de nu kom.
Senere på dagen kom en bekendt og tjekkede om det hele var okay, og det var det heldigvis. Og nu turde vi godt gå ind til dem, da Fenja selvfølgelig ikke udviste nogen form for negativt adfærd.

September 2006 tog vi af sted til følskue på store hestedag. Både Fenja og Ismo tog det så flot, og især Ismo tog det bedre end forventet. Han fik 7 i helhed, og vi fik en fin rosett, som pynter min væg flot.

Vi havde en masse problemer med, at han skulle være alene, når jeg skulle ride Fenja, Men Guido blev heldigvis hurtig som en storebror for ham.
Vinteren 2006 skulle han fravænnes fra Fenja helt. Så Guido og Ismo kom et sted hen og stå sammen. Ismo havde aldrig været væk fra sin mor i mere end en halvtime. Han havde aldrig stået i boks uden hende i længere tid, og i den korte tid han gjorde var han ulykkelig.
Men han skulle fravænnes og hen det andet sted, og sørme om han ikke tog det hele i stiv arm. Men Guido var også en god støtte, uden ham havde han helt sikkert ikke klaret det så flot!
Guido og Ismo vil altid være storebror og lillebror for hinanden. Folk glor dog noget, når jeg omtaler dem sådan, Ismo næsten er dobbelt så høj som Guido.

Ismo har taget alt super godt! Han er fuldstændig ligeglad med at være alene nu, og han er så sød med alle ting som jeg nu udsætter ham for.
Han er desværre ikke klar til at blive tilredet endnu, men han har haft sadel og trense på uden problemer. Og jeg har da siddet på ham, og skridtet lidt rundt – også uden nogen problemer. Han tager alting som om han har prøvet det før, og det bliver helt sikkert en fornøjelse at tilride ham.

Han minder rigtig meget om sin mor, og han er en lille tøsedreng. Men han er skadet fra starten med alle de lyserøde og lilla grimer han har haft på :) Stakkels lille hest.

Mange fjordhestefolk synes det er forfærdeligt, at han har lang man. Han ligner jo en islænder, mener de. Men jeg synes han er ekstremt smuk med, og den skal han beholde!
Den er på nuværende tidspunkt 75 cm. lang ;)