Buster købt d. 1 maj 2008. Han var beskrevet som en sød, sjov, fræk, meget lærenem, lille fyr, der kunne køres for vogn - enspænder - Om han havde prøvet 2 spand, ved jeg ikke. Derudover kunne Buster bl.a. neje og skulle have let ved at lære tricks.
Han kommer altid når man kalder på ham og vil meget gerne lave noget.
Jeg har været ude med ham for vogn nogle gange. Det gik godt når han endeligt var kommet for, han kunne godt lide at gå for vogn. Desværre svarede han ellers ikke meget til beskrivelsen. Han var utroligt mærkelig, meget hingstet og dominerende, både over for mig, mine børn (som jeg på ingen måde turde komme i nærheden af ham, da han virkede uberegnelig).
_______________________________________
Idag d. 18. febr. er Buster blevet aflivet, efter at dyrlægen konstaterede en fejl ved knæskallen på hans venstre bagben. Han ville aldrig kunne bruges til kørepony mere. Jeg er ret overbevist om, at det var smerter, der fik ham til at være så sur og uberegnelig. Jeg er overbevist om, at hans knæskal var løs fra start.
Buster var en flot lille shetter med masser af charme, selvtillid og lækkert hår. Og så lige den trælse side, som han oftes viste i den korte tid, han var hos mig.
Træls at han skulle ende sit liv sådan, men for mig var det den eneste værdige løsning.
|
|