Nevada

Her er Nevadas historie som jeg er blevet fortalt:
Nevada er født hos opdrætter Knud og Birthe Jørgensen i Jylland. Da han ikke var så gammel blev han solgt til Birthes søster. Det var meningen at hun skulle ride ham til og bruge ham som ridehest, men det endte med at hun solgte ham videre til Eliasens søster, Hun red så lidt på ham og solgte ham så til Eliasen, Herfter købte jeg ham så.

En dejlig og nem vallak på 7 år, har fødselsdag d 29 i Juni. Jeg købte ham hos hestehandler Eliasen. han var 4 år og en rigtigt vildbasse, da jeg så ham første gang - han stejlede i boksen og var meget tændt. ;-)
Jeg blev vildt forelsket i ham lige så snart jeg så ham stå i boksen og jeg vidste at dette var Hesten!

Jeg var ligegald med om han var redet til og hvad prisen var - jeg måtte bare eje denne skønne hest!
Jeg prøvede ham og vdste med det samme at han var drømmehesten jeg længe havde ventet på.
Jeg ventede spændt, da dyrlægen skulle handelsundersøge ham og heldigvis gik han lige igennem.

Jeg flyttede ham op på Fuglebjerg ridecenter hvor vi stod i et par månedere, Hvorefter vi fik tilbudt en plads hos OL rytteren Lene Hober og berider Peter Markussen. Jeg stod hos dem i næsten 2 år hvor vi dagligt fik dressurundervsning og hjælp (selvfølgelig med fridage og pauser) det var virkelige den bedste tid og vi nåede så meget :)
vi red også lange ture med en af Nevadas foldkamerater og han nød virklige en god galopper i skoven og på stranden.

Grundet uddannelse i Slagelse flyttede jeg Nevada op til Jan Christensen på NOA. Her stod vi i 1 år før Nevada blev syg :(
Jeg nåede at have ham i 3 år før han fik konstateret fobenet dragtbrusk i begge forben samt en mus som påvirkede hans led og han er derfor blevet aflivet i dag d.20 januar 2009...

Nevada var en utrolig samarbejdsvillig og meget lydhør hest under træning, Han kiggede ikke når man var i "byen"
Han var meget føllet af udseende, men opførte sig meget "voksen" af sin alder, når han blev redet, dog kunne han godt drille lidt hehe
Han var meget følsom over for ben og tøjle, så man skulle være meget blid med begge dele, når man red ham.
Han kunne aldrig finde på at sparke eller bide, Han var og er til dags dato den smukketse og sødste hest jeg nogensiden har set.
Vi havde sløjfer med hjem hver gang vi startede og han blev brugt til dressur, da det er her han var i sit es dog er jeg sikker på at han sagtens kunne være blevet brugt til distance, da han var meget udholdende! XD

Han knyttede sig meget til sin ejer og han vrinskede, når han så eller hørte sin mor komme og man kunne ligefrem se, at han lyste op når han så mig.:o)

Den bedste hest jeg nogensiden har set!

Hvil i fred min dejlige dreng:) jeg vil aldrig glemme dig!