Wiquita er en dejlig og udtryksfuld RDH hoppe.
Hun er meget arbejdsglad og jeg har startet til og med LA4 på hende til C-stævner.
Pga. mit udenlandsophold og nu studier, har hun nydt livet og ikke lavet så meget det sidste 1½ år.
Wiquita er nem at ride og lave de forskellige øvelser på, men samtidig har hun tilpas gnist så hun er dejligt selvgående.
Hun er desuden nem at have med på tur både alene og sammen med andre og det er intet problem at have hende med i byen.
Jeg har for sjov brugt hende til lidt springning ved siden af dressuren, hvilket hun elsker.
Hun gik rent igennem klinisk undersøgelse for 2 år siden, men har en anmærkning på røntgen, da enkelte af hendes torntappe sidder lidt tæt. Dette har ikke haft nogen betydning for hendes helbred og egenskaber og blev udelukkende opdaget ved et tilfælde, da hun var 12 år.
Wiquita har ikke haft nogen føl, men kunne evt. være et emne til avl.
Særdeles velholdt 4 år gammel OS sadel kan købes med for merpris.
Hvis hun har vakt din interesse og du vil høre mere om hende, se flere billeder eller video er du velkommen til at kontakte mig.