Bebsy er en rigtig dejlig velgående DH-dressurhest med det perfekte temperament og eksteriør.
Hun er nem og rolig at ride, dog uden på nogen måder at være doven, og hun er meget behagelig at være på samt selvgående og selvbærende under rytter. Hun er stævneklar i LA-klasserne. Hun er øvelsesstærk og behersker øvelser til M-dressur. Bebsy er ligeledes en skøn hest på tur.
Hun er et utroligt roligt væsen og er nem at håndtere. Hun er nem i stald, på fold, under ridning og til stævner. Hun er ligeledes et rigtigt nusseøre og elsker at blive striglet og hygget om. Hun har meget tillid til mennesker, og man kan gøre stort set alt ved hende.
Der er lavet røntgenundersøgelse i 2007 uden anmærkninger, og hun er i øvrigt en sund og frisk hest uden skavanker.
Hun er ikke sprunget særligt meget grundet rytters manglende interesse.
Både mor og mormor er kåret i DH.