Marco

Min super dejlige vallak som jeg fik i 1992, da jeg var 12. Han var 5 år og jeg var mildest talt ikke begejstret for ham da vi var ude og se ham. Jeg synes han havde en mærkelig grim brun farve og så var han doven. Men det var jo ikke farven der skulle gøre det og så mærkelig var den jo heller ikke, det var bare noget jeg havde sat mig i hovedet. Og det med at være doven var måske heller ikke så skidt endda. Jeg var kun 12 og meget lille og han var min første pony.
Så ham blev det og jeg fik allerede en flyvetur dagen efter jeg havde fået ham hjem. Jeg fandt nemlig ud af at han absolut ikke kan tåle at være bagerst, og det kan han stadig ikke. I år bliver han 21 og jeg kan stadig ikke holde ham hvis vi skal ride i skoven med ham, han skal bare fremad, så han tripper helt vejen. Han elsker at lave noget, jo hurtigere jo bedre, og ser han et spring, så holder jeg bare fast og be'r til jeg ikke ryger af. Lige så vild han kan være når det er en voksen rutineret rytter, lige så blid er han når der kommer børn og nybegynder op på ham. God lærepony for en øvede rytter der trænger til at blive lidt vågen efter for mange år på en rideskolepony, og super som tryghedsskaber for en lille nybegynder.