Et beriget liv giver lærenemme heste. Franske forskere, der har forsket i frygtsomme heste og læring, og sammenhængen med deres miljø, har fundet frem til, at et beriget liv resulterer i klogere og mindre frygtsomme heste, og denne viden kan med fordel udnyttes i hesteholdet.

Miljøet påvirker hestens temperament

Forskere ved det franske nationale institut for landbrugsforskning (INRA) har undersøgt virkningerne af temperament og stress på hestes evne for at lære. De har derved fundet frem til, at hestes temperament kan ændre sig over tid.

De heste, hvis liv blev beriget, f.eks. ved at blive eksponeret til fremmede objekter, som fik tildelt 'legetøj', varieret diæt, eller to på gruppeudflugter ud på store græsningsarealer, blev mindre frygtsomme og reagerede mindre, til stimuli som at blive berørt, end heste hvis liv blev mindre stimuleret, f.eks. ved at de kun fik en monoton diæt og gik alene på fold.

Berig hestens miljø

Derudover fandt forskerne, at de heste der oplevede berigede livsomstændigheder var bedre i stand til at lære komplekse opgaver og demonstrerede en højere grad af tilpashed og tilpasningsdygtighed. Når de blev håndteret, blev disse heste også betydeligt mindre tilbøjelige til at udvise adfærd, der potentielt kunne bringe mennesker i fare.

Variation i evnen til at lære og huske

Forskerne er af den opfattelse, at heste har evnen til at lære og at de benytter denne evne hver eneste dag, fra første gang det unge føl bliver håndteret og indtil hesten ender som grand prix hest. De mennesker, der arbejder med heste til dagligt, ved, at hestes evne til at lære og deres hukommelse varierer meget fra hest til hest.

Stress påvirker negativt

Flere studier har peget på, at variationen i at lære og huske hos heste, til en vis grad kan forklares ud fra forskelligheder i temperament. Andre studier påpeger at stressfaktorer, ligesom hos mennesker, påvirker evnen til at lære negativt. F.eks. er vise heste bedre til at præstere, når der ikke er stress til stede, mens deres præstation bliver dårligere under stress.

Klassificeret efter temperament

I deres studie, målte forskerne temperamentet hos et antal heste, på 5 dimensioner: frygt, sociale egenskaber, rektion til menneskelig håndtering, fysisk reaktion/aktivitet og reaktivitet til berøring og lyde.

Nogle af hestene blev eksponeret til stress, for at vurdere effekten på deres indlæringsevne. Derudover vurderede forskerne, påvirkningen fra hestenes leveomstændigheder og de betungelser de var opstaldet under.

Frygt, stress og læring

Forskerne fandt, at såfremt heste blev eksponeret til stressfulde omstændigheder, før de blev bedt om at lære noget, så havde de frygtsomme individer som regel altid en ulempe.

Under ikke stressfulde omstændigheder, præsterede frygtsomme heste imidlertid bedre i hukommelses tests. Det kan pege på, at de frygtsomme heste, er mere opmærksomme på deres omgivelser. Hvis de derudover, blev præsenteret for en potentielt stressende opgave, som f.eks. hvis der blev anvendt negativ forstærkning, var de også bedre til at præstere end de mindre frygtsomme heste, formentlig fordi deres motivation til at fjernes stressfaktorerne var større, end hos de mindre stressmodtagelige heste.

Resultatet viser ifølge forskerne, at der ud fra et læringsperspektiv, ikke eksisterer gode eller dårlige temperamenter. Blot man tilrettelægger sin træning efter hestens natur.

Forskerne fandt ydermere, at de mere frygtsomme heste havde lettere ved at indlære automatisk adfærd, på bekostning af en styrkelse af de mere kognitive reaktioner, hvilket indikerede at de var mindre adfærdsmæssigt fleksible. Andre dimensioner af temperament så som sociale evner, fysisk aktivitet og sensorisk reaktion, havde mindre indflydelse på hestenes præstation.

Tilpas træning efter temperament

Forskerne konkluderede at deres resultat kan være en hjælp på vejen til at forstå styrkerne og svaghederne af heste med forskelligt temperament i relation til deres evne til at lære. De mener det kan vær medvirkende til at en bedre forståelse for de respektive styrker og svagheder ved indlæring hos heste med forskelligt temperament.

Der kan ifølge forskerne også være med til at etablere nye selektionskriterier for heste, der tager hensyn til hvilke ting hesten har evner for og under hvilke rammer den præsterer bedst. F.eks. vil en frygtsom hest præsterer bedre, når den arbejder i vante omgivelser, mens en mindre frygtsom hest, typisk vil have bedre forudsætninger for at lære under omstændigheder, der giver mere stress.

Det er også muligt at trænere kan ændre deres tilgang til hesten, afhængig af hvilken hest de har med at gøre, ved at designe opgaver der er tilpasset hestens temperament.

Indret og berig omgivelserne

De mener samtidig, at ved at man beriger hestens leveomstændigheder, ved at give hesten adgang til græsning og samvær med andre heste, generelle forbedringer og variationer i omgivelserne og foderet, kan hesteejere bedre hestens indlæring, og hermed gøre det lettere at lære hesten nye øvelser.

Fra teori til praksis

Hvilke implikationer har forskningsstudiet så for det praktiske hestehold? Jo, af forskningsstudiet kan udledes følgende:

• Om du har en frygtsom hest eller ej, kan den sagtens lære lige så godt som andre heste. Det der er afgørende er, hvilke rammer du giver den for at lære.
• Den frygtsomme hest lærer bedst i trygge og vante omgivelser, da stress har en negativ effekt på indlæringen hos disse heste.
• Du kan påvirke temperamentet på din hest, ved at stimulere den i sin hverdag, ved at berige dens omgivelser på forskellige måder.
• Endelig kan du være opmærksom på hestens temperament, når du vælger en hest til en bestemt sport, eller omvendt, vælger hvilken disciplin din hest skal konkurrere i, da hestens temperament kan pege mod, hvilken disciplin den vil være mest egnet til.

Forskningsprojektet blev udført af det franske institut for heste og ridning (INRA), og blev præsenteret på den 10. ISES verdenskonference, der blev afholdt i Danmark

Vagtsom trakehnerhoppe på fold (efter E.H Hofrat/Schwadroneur) (forsidefoto: Tine Lessèl)