Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Luk dine græsfolde af nu!


Har du været fristet til at lade dine heste gå lidt længere på græsfoldene i år, så er det på tide at lukke dem af nu, hvis ikke du skal risikere at stå uden græs til foråret.

 

Mild og våd vinter

Vinteren i år er mild og våd, og græsset er fortsat med at vokse til langt hen i vintermånederne. Det har fristet mange til at lade deres heste afgræsse græsfoldende langt længere ud på efteråret og vinteren end vanligt. Men hvis du vil have frodigt græs til foråret, er det en meget dårlig ide.

 

Skal du tage hensyn til dit græs til foråret, og vil du gerne vil sikre dig at græsset får en god start, så skal du tænke på det allerede nu.


Stor skade på græsmarkerne
Denne vinter er usædvanligt mild og våd, hvilket er en rigtig skidt ting, hvis du har heste gående på græsarealerne. Jorden er mættet med væde, samtidig med at temperaturen trods usædvanlige varmegrader, er nede på et niveau, hvor det er ved at gå i dvale. Disse to forhold gør til sammen græsmarkerne meget sårbare overfor trafik.

 

På en vandovermættet græsmark træder hestene meget let græsset i stykker og vender jorden med hovene, hvilket ikke alene gør at græsset rives op, men det hiver rødderne med, som ødelægges. Endvidere sætter hestene dybe spor i græsmarken, hvilket gør den knoldet og ujævn. Vil du sikre dig gode græsmarker til foråret, er det derfor nu du skal værne om dem. Når det konkret gælder vejrforholdene i år, så er der kun et brugbart råd - spær græsfoldene af for hestene!

 

Dårlig økonomi

Naturligvis spares der lidt på foderbudgettet i efterårs- og vintermånederne, hvis hestene kan gå lidt længere tid ude, men det kan hurtigt ende med alligevel, at blive en dyr fornøjelse. Græssets genvækst til foråret, får sværere betingelser og der går længere tid før det rigtigt kommer i gang med at vækste, hvis det har været befærdet hele efteråret. Er græsset først rigtig medtaget, kan du risikere at det er så ødelagt, at foldarealerne skal omlægges til foråret. Det er en dyr fornøjelse, og der går lang tid efter omlægningen af græsmarkerne - faktisk helt op til et år, førend rodnettet på det nye græs er så stærkt, at det igen kan tåle hestes færden på arealerne, uden at blive ødelagt.

 

Tilbyd hestene alternativer

Det kan virke synd, at hestene ikke må komme ud og få en tot græs, men det er det eneste fornuftige at spærre foldene af, hvis du skal sikre dig mod at stå med et alvorigt problem til foråret, hvor græsset gern skal være frodigt og grønt.

 

Hvis der kommer en længere periode med frost og sne, kan du sagtes lade hestene komme ud på et større areal, for de gør mindre skade når jorden er hår og tilfrosset. Men år det igen bliver tøvejr, så må de væk fra græsarealerne igen og ind og gå på en mindre jordfold eller en græsfold, der er blevet så opkørt, at den ikke står til at redde og som alligevel skal omlægges til foråret.

 

Som beskæftigelse, kan der lægges noget hø og halm ind på jordfolden, hver dag når hestene kommer på fold, så de har noget at tage sig til. Dertil kan det være nødvendigt at ægge plastriste eller stabilgrus på arealet, hvis det bliver for mudret til at hestene kan bevare rene og tørre ben.

 

Billede

 

Heste på græsareaer i våde og milde vintre, kan føre til, at der intet græs er til foråret.

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider