Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Otte nye rideinstruktører fra Blue Berry Hill


For lidt over halvandet år siden sad rytter, underviser og hestetræner Susan Kjærgård og drømte om at hesteverdenen havde flere instruktører, der arbejde ud fra samme tilgang som hende selv. Herfra kom idéen, hvorfor ikke uddanne dem selv? Det har hun nu gjort, med hjælp fra flere kompetente fagfolk, der har gæsteundervist på uddannelsen og i weekenden d. 19-20 marts blev det første hold instruktører på BBH Basis Instruktør-uddannelsen eksamineret. Otte af dem har nu bestået og er klar til at modtage elever.


Uddannelsen er den første af sin art i Danmark og den sigter efter at uddanne instruktører, der gennem vidensbaseret hestetræning og de bedste elementer fra horsemanship, akademisk ridning, klassisk dressur og moderne konkurrenceridning, kan frembringe kompetente ryttere, sunde heste og den største rideglæde.


Eksamen var delt op i tre afdelinger over to dage, med tre eksterne censorer til at bedømme eleverne. Første del var en mundtlig prøve i Adfærd og Læringsteori, hvor censor var adfærdsforsker ved Århus universitet; Janne Winther Christensen. Her skulle instruktørerne ud fra en casestory demonstrere deres viden om og forståelse for adfærd og indlæring hos hestene.

Janne Winther Christensen udtaler:

"- Ligesom ved eksamen på universitetet lagde jeg stor vægt på, at de studerende kunne definere begreberne korrekt, og at de kunne forklare den biologiske baggrund. Ved BBH's eksamen lagde jeg også stor vægt på, at de studerende kunne omsætte teori til praksis, samt at de kunne formidle læringsteori på en logisk måde.
- De studerendes viden indenfor læringsteori var på et højt fagligt niveau, og niveauet var generelt højere end det, der kræves i anvendt etologi på universitetet.
- Jeg er med som censor på BBH's uddannelser, fordi jeg synes det er utrolig vigtigt, at trænere og instruktører har et højt fagligt niveau indenfor læringsteori og en god forståelse for hestes motivationelle behov"


Den mundtlige del, blev lørdag fulgt op af en praktisk del, hvor censor var erhvervscoach Annette Klausen. Her skulle instruktørerne undervise en for dem ukendt ekvipage, der ikke tidligere har været undervist efter BBH's principper og instruktørerne blev blandt andet bedømt på deres kommunikation- og formidlingsevne.

Annette Klausen udtaler:

"- Det glæder mig særligt at formidling og kommunikation vægtes så højt, at instruktørerne eksamineres i det på lige fod med de andre områder. En instruktør er nu engang kun så dygtig, som evnen til at formidle stoffet.

- I min vurdering lagde jeg særligt vægt på instruktørernes evne til at skabe et tillidsfuldt "rum", til at afdække elevens læringsstil og undervise udfra den, samt deres evne til at give eleverne AHA-oplevelser. Og det var virkelig glædeligt at se instruktørernes meget høje niveau til eksamen. Jeg kan kun være tryg ved og stolt af at BBH sender instruktører af så højt niveau, ud på de Danske ridebaner."


Søndagens sidste afdeling af eksamen bestod af endnu en praktisk session hvor instruktørerne underviste deres testelev igen, denne gang med dyrlæge Marianne Dahl-Jensen som censor. Her skal instruktørerne redegøre for hestens bygning og muskelsætning, herunder om der er sammenhæng mellem rytterens ambitioner og hestens muligheder. De skal kunne analysere hestens bevægelsesmønster, identificere uregelmæssigheder, samt give deres bud på en videre træning af hesten. De skal ligeledes redegøre for deres observationer af benstilling, beskæring, tilpasning af udstyr, rytterens opstilling og forklare hvorledes alt dette kan influere på hestens præstation og holdbarhed.

Marianne Dahl-Jensen udtaler:
"- Ved basisinstruktør-eksamen på Blue Berry Hill var jeg censor i biomekanik. Langt de fleste af eleverne viser god forståelse for at læse hestens fysik og bevægelser og bruge disse observationer som en del af grundlaget for at planlægge træningen af hest og rytter. Jeg mener at trænere og undervisere med forståelse for biomekanik - altså hvad der sker med hestens krop når den bevæger sig - har en god baggrund for at planlægge den enkelte hests træning, så den passer til hestens (og rytterens) fysiske niveau".


Den overvældende interesse for uddannelsen, både fra potentielle instruktører og ryttere der har stillet sig til rådighed som testryttere, har betydet at der ikke bare starter ét nyt hold i år (9.april) men hele to hold, da det er besluttet at opstarte endnu et hold til efteråret for at tilgodese alle de kompetente ansøgere der ikke fik plads på holdet i april. Det betyder forhåbentligt, at der med tiden bliver endnu flere instruktører til rådighed og glæde for de ryttere der ønsker et vidensbaseret fundament for en glædesfyldt, venlig og sund uddannelse af deres heste.




Kilde: Pressemeddelelse



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider