Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Helgstrand indgår milliard aftale


Andreas Helgstrand indgår milliard aftale og indleder samarbejde med den firedobbelte OL-guldvinder Ludger Beerbaum, og kaster sig over segmentet springheste i et nyt erhvervsevenyr under navnet Global Equestriaan Group

 

Nyt hesteeventyr

Andreas Helgstrand er uden tvivl Danmarks mest succesfulde hestemand, ikke mindst når man ser på det erhvervsimperium han i de senere år har bygget op med avl og salg af top dressurheste. Men det er ikke nok for Andreas. Nu kaster han sig også over springverdenen i et nyt ambitiøst samarbejde.

 

For den 43-årige toprytter allierer sig nu med den firedobbelte OL-guldvinder Ludger Beerbaum.

Det betyder, at Ludger Beerbaum Stables, danskerens virksomhed Helgstrand Dressage og et par andre mindre virksomheder lægges sammen under navnet Global Equestrian Group. Det skriver Børsen.

 

[[outstream]]

 

Mange penge i springheste

Andreas Helgstrand, der i 2008 var med til at vinde OL-bronze i Beijing, kan se frem til at skulle ramme et marked, hvor der er mange penge på spil. Rigtig mange endda.

Ifølge mediet er der tale om et marked på over 200 milliarder kroner, og Andreas Helgstrand forklarer samarbejdet med, at markedet for springheste set fra et internationalt perspektiv er langt større end for dressurheste.

 

Der er flere mennesker, og de har flere penge, de kan købe heste for, og det er da også salg af netop dem, de to stjerner har for øje.

 

"Hvad det kan blive til? Det kan blive rigtigt stort. Jeg vil helst ikke lyde som Karl Smart, men hvis ikke vi med vores hold kan, så kan ingen. En toplinje på en milliard kroner får vi ret hurtigt," siger Andreas Helgstrand til Børsen.

 

Har hver deres styrker

Samarbejdet betyder også, at de to ryttere hver især kommer ud til flere verdensdele. Andreas Helgstrand er yderst velkendt i USA, hvor 57-årige Ludger Beerbaum er det samme i Asien.

Det er bestemt ikke første gang, Andreas Helgstrand køber sig ind i en stor virksomhed. Den danske rigmand gjorde det også i september sidste år, da Kingsland Equestrian solgte aktiemajoriteten på 51 procent til den danske stjerne.

 

Hengstrand Germany

Derudover købte han i oktober det luksuriøse Gestüt Famos, der ligger i Tyskland, der skiftede navn til Helgstrand Germany. En ejendom, der stod til salg for knap 70 millioner kroner, og som blev købt for at komme ind på et af de største markeder i forhold til salgsheste.

 

Andreas Helgstrand er i årenes løb blevet mangemillionær på at sælge og opdrætte dressurheste. Han har tidligere arbejdet på et af Danmarks største stutterier - Blue Hors - som er ejet af Danmarks rigeste mand, Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen.

 

Mens han var der, vandt Andreas Helgstrand medaljer ved både OL og VM, og det var også her, han vandt den tidligere nævnte OL-bronze på hesten Blue Hors Don Schufro.

 

Han er da også en af dem, der kæmper for en plads på det OL-hold, der skal ride for de danske farver i Tokyo til sommer. Han er sammen med seks andre ryttere udtaget til landsholdets Senior A-bruttogruppe i 2021. Ud over Andreas Helgstrand består gruppen af Anders Dahl, Anna Kasprzak, Carina Cassøe Krüth, Cathrine Dufour, Charlotte Heering og Lone Bang Larsen.

 

 

Billede

 

Andreas Helgstrand indgår milliard aftale og indleder samarbejde med den firedobbelte OL-guldvinder Ludger Beerbaum, og kaster sig over segmentet springheste i et nyt erhvervsevenyr under navnet Global Equestriaan Group



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider