Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Corona restriktioner igen


COVID-19: Forlængelse af gældende nationale restriktioner og indførsel af nye restriktioner på lokalt niveau

 

Nye restriktioner med lokale implikationer

På gårsdagens pressemøde offentliggjorde myndighederne, at de gældende nationale COVID-19-restriktioner forlænges frem til den 28. februar 2021.

 

Derudover blev der indført en række nye restriktioner for i alt 38 af de 98 danske kommuner, som vil være gældende fra den 9. december og foreløbigt frem til 3. januar 2021.

 

[[outstream]]

 

Der afventes nærmere information fra hhv. Danmarks Idrætsforbund og Kulturministeriet og Dansk Ride Forbund har netop kunne dele en opdateret version af 'svar på jeres oftest stillede spørgsmål', som du kan læse her

 

Kort fortalt er de eksisterende restriktioner blevet forlænget frem til den 28. februar 2021, mens der i 38 kommuner er indført yderligere restriktioner frem til den 3. januar, som bl.a. indebærer en ny nedlukning af al indendørs idræt, hvilket desværre påvirker brugen af ridehaller.

Ang. brugen af ridehaller i de 38 kommuner
Da al indendørs idræt skal lukkes ned fra den 9. december frem til den 3. januar i de berørte 38 kommuner (se den fulde liste nedenfor), betyder det det desværre også, at ridehallerne - på de steder, hvor der er en klub/forening/elevskole tilknyttet - skal holdes lukkede i perioden, da de fortsat betragtes som værende indendørs idrætsfaciliteter med adgang for offentligheden.

 

Dansk Rideforbund skriver følgende:

Dansk Ride Forbund er 100% enige med alle jer, der stiller spørgsmålstegn ved den betragtning, og I skal vide, at vi gør, hvad vi kan, for at få ændret den. I går rakte vi ud til relevante politikere, og i vores henvendelse inkluderede vi bl.a. en detaljeret beskrivelse af, hvordan ridehaller er konstruerede (inkl. typiske arealer mm.), ligesom vi beskrev, at langt størstedelen hverken er isolerede eller opvarmede. Derudover italesatte vi hestevelfærden, som vi mener er alvorligt udfordret, når ridehallerne ikke må benyttes - især i vinterperioden. Vi refererede bl.a. til Lov om hold af heste, og derudover medsendte vi denne skrivelse fra vores veterinærkonsulent Mette Uldahl, som understøtter vores budskaber.

 

Vi følger naturligvis op på vores henvendelse, og vi sørger for at melde ud, såfremt vi får hul igennem. I mellemtiden opfordrer vi fortsat til, at man går i dialog med det lokale politi for at få sparring til, hvordan man skal forholde sig til restriktionerne. I denne sammenhæng er det muligt at referere til skrivelsen fra veterinærkonsulent Mette Uldahl i relation til sikring af hestevelfærden.

 

De berørte 38 kommuner
De følgende 38 kommuner er omfattet af de skærpede restriktioner fra 9. december til 3. januar 2021:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus kommuner.

 

Billede

 

COVID-19: Forlængelse af gældende nationale restriktioner og indførsel af nye restriktioner på lokalt niveau



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider