Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

DRF om de nye corona restriktioner


Statminister Mette Frederiksen har netop i dag udmeldt nye nationale restriktioner, som følge af stigende Corona smittetal. Dansk Ride Forbund forsøger at give et bud på konsekvenserne for stævneaktiviteten i den kommende tid

 

Forsamlingsforbud over 50 personer forbydes igen

På dagens pressemøde i Statsministeriet blev det offentliggjort, at forsamlingsforbuddet på 50 personer nu er nationalt gældende fra i morgen og frem til 4. oktober. For en stor andel af stævnearrangører under Dansk Ride Forbund, forventes det ikke at få nogen betydning, men der vil desværre også være arrangører, som vil være nødt til at foretage justeringer i deres planlagte stævner, lyder det fra forbundets side. Læs mere herunder:

 

Forsamlingsforbuddet gælder nationalt
Som stævnearrangører skal alle være opmærksomme på, at forsamlingsforbuddet fra og med lørdag den 19. september lyder på 50 personer i stedet for 100. Det betyder, at der max. må være 50 personer til stede samtidig til arrangementet/stævnet, og dette inkluderer alle med tilknytning til stævnet - det gælder altså både ryttere, hjælpere, tilskuere, officials, TD'er, dommere, stævnearrangører, stævnepersonale, etc. Det er dog fortsat tilladt at benytte sig af tidsforskydninger/loops, så der er 50 personer til stede ad flere omgange i løbet af en stævnedag - dog aldrig mere end 50 personer samtidig.

Visse mindre stævner vil skulle justeres
For de helt små stævner får det sænkede forsamlingsforbud ikke nogen betydning, hvis stævnet på nuværende tidspunkt ikke er planlagt til at skulle omfatte flere end 50 personer samtidig. Dér hvor stramningerne kan give udfordringer er ved de stævner, hvor man har planlagt ud fra at være op til 100 personer til stede samtidig.

 

[[outstream]]

 

Har man ikke et set-up, der kan facilitere, at tilskuere/publikum i det væsentlige sidder ned (her skal der være tale om flere end halvdelen), vil man være nødt til at tænke i løsninger, der kan reducere antallet af personer, der er til stede. Det kan f.eks. gøres ved at dele stævnet op i såkaldte 'loops' af max. 50 personer ad gangen med pauser mellem hvert loop. Alternativt kan der indføres begrænsninger på det tilladte antal 'hjælpere' pr. rytter osv. Det er altså ikke DRF's opfattelse, at det vil være nødvendigt at aflyse disse stævner, men man vil som arrangør skulle tænke i, hvordan man kan foretage justeringer. I denne sammenhæng rådgiver og vejleder DRF gerne.

Større stævner med tilskuere/deltagere, hvor der er siddepladser påvirkes ikke
Der er stadig dén undtagelse til forsamlingsforbuddet, at det samlede arrangement må have op til 500 deltagere til stede samtidig, hvis tilskuere/deltagere i det væsentlige sidder ned. Rigspolitiet har nu tydeligt beskrevet, at der her menes flere end halvdelen - altså skal minimum 251 ud af 500 personer sidde ned. DRF anbefaler fortsat alle stævnearrangører at opstille tydeligt opmærkede pladser til siddende tilskuere (f.eks. ved at opstille stole med 1 meters afstand imellem i et separat tilskuerområde), så man på den måde tydeligt opfordrer folk til at benytte tilskuerpladserne. Uanset hvad må et arrangement/stævne max. have 500 deltagere totalt - dog vurderer DRF fortsat, at et stævne på f.eks. tre dage godt kan deles op i tre separate arrangementer og dermed have kapacitet på op til 500 deltagere pr. dag.

Husk at bære mundbind i caféen/cafeteriet (indendørs)
Det er nu nationalt obligatorisk at bære mundbind på caféer, restauranter, o.l., og det gælder også for indendørs caféer/cafeterier ved ridestævner. Det betyder konkret, at man skal bære mundbind, når man er stående, fx står i kø ved kassen eller går på toilettet. Café/cafeteria-personalet skal altid bære mundbind.

Selvom de fleste af os efterhånden har vænnet os til, at der kommer ændrede corona-retningslinjer med jævne mellemrum, gør det dem ikke mindre frustrerende og/eller forvirrende, og derfor opfordrer DRF alle til at sende forbundet en mail eller ringe til forbundet, hvis I er tvivl om, hvordan I skal tolke og efterleve de gældende restriktioner fra myndighederne. DRF vil fortsat gøre vores allerbedste for at rådgive og vejlede så godt, som forbundet overhovedet kan, lyder ddet fra Dansk Ride Forbund.

 

Billede

 

Statminister Mette Frederiksen har netop i dag udmeldt nye nationale restriktioner, som følge af stigende Corona smittetal. Dansk Ride Forbund forsøger at give et bud på konsekvenserne for stævneaktiviteten i den kommende tid



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider