Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Isabell Wert køber Zezuan-søn af Helgstrand


Verdens mest vindende dressur rytter tyske Isabell Werth, har erhvervet endnu et lovende dressurprospekt, den 6-årige Sezuan søn Joshua, købt af Helgstrand Dressage. Jushua er allerede flyttet til Isabells stald og rides med henblik på UVM deltagelse

 

Verdensetter med stalden fuld af talenter

Verdens mest vindende dressurrytter gennem tiderne, tyske Isabell Werth, der har ligget øverst på verdensranglisten i dressur i adskillige år, og har ligget i toppen af verdensranglisten i perioder med hele tre heste, hvor hendes absolutte topheste i en lang periode har været Wiehegold og Bella Rose, og som og vinder stort set alt hun stiller op til, har altid stalden fuld af lovende heste hun kan tage af. Nu har hun erhvervet endnu en lovende unghest til sin talent bugnende stald. Denne hest er efter Sezuan og købt af Helgstrand Dressage.

 

Køber Sezuan afkom med henblik på UVM

Hun bliver i hesteverdenen omtalt som "the queen" - verdens mest vindende dressurrytter gennem tiden, tyske Isabell Werth, der netop har erhvervet sig en ny unghest sin store samling af talentmasse i stalden. Isabell netop erhvervet sig den yderst velgående Sezuan-søn, Joshua (e. Sezuan/Voice) fra Helgstrand Dressage, der hvis alt går vel, skal gå det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab i Verden.

Om sin nyerhvervelse fortæller verdensetteren begejstret:

"Joshua er en fantastisk hest, som jeg forelskede mig i med det samme. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle ride unghest igen, men den her chance kunne jeg ikke lade gå fra mig. Han er så talentfuld, og efter at have fået ham hjem, er jeg bare helt overbevist om, at jeg tog det rette valg. Han er sensibel på en positiv måde, og det gør ham så nem at ride. Nu glæder jeg mig bare til at lære ham endnu bedre at kende og se, hvad fremtiden den bringer os", fortæller Isabell Werth.

"Det er med den største ydmyghed og samtidig stolthed, at vi kan overbringe nyheden om, at Isabell har købt hest hos os. Vores mål er at købe unge talenter, uddanne dem og sælge dem videre - og at Isabell finder en af sine nye lovende stjerner hos os, gør os stolte! Det er en sand milepæl i Helgstrands historie, når verdens bedste og mest vindende dressurrytter gennem tiden vælger at købe hest hos os", fortæller Andreas Helgstrand.

 

[[outstream]]

 

Det ligger i generne

Den tredobbelte Verdensmester og nyligt kårede Årets Hingst i Dansk Varmblod, Sezuan (Zack/Don Schufro) må siges at have gjort sig bemærket, ikke alene med sin tidligere rytter Dorothee Schneider, men også under nuværende rytter, Patrik Kittel. I rækken af succesfulde afkom efter Sezuan hører bl.a. Helgstrands avlshingst So Unique (Sezuan/Donnerhall), der stormede frem og vandt 4-års klassen ved Unghesteverdensmesterskabet i 2019 og guldmedaljehoppen Queenparks Wendy (Sezuan/Soprano), der i 2019 overlegent vandt Dansk Varmblods Unghestechampionat med 10 i ridelighed og kapacitet fra Patrik Kittel. Den 6-årige vallak Joshua (Sezuan/Voice) må siges at slægte sin fader og søskende på, da han type- og gangartsmæssigt hører til blandt verdenseliten.


Spottet i Holland som 2-års
Joshua blev spottet som ganske ung af Andreas Helgstrand selv, og flyttede allerede som 2-års til Helgstrand. I 2019 gik Joshua hele vejen til finalen i Dansk Rideforbunds Unghestechampionat for 5-års og sikrede sig en 7. plads i et særdeles stærkt felt, hvor Andreas vandt med Queenparks Wendy. Sidenhen har den unge vallak udviklet sig sublimt og er nu på vej til sit næste større karrierespring, som bliver at deltage ved Unghesteverdensmesterskabet i Verden.


Er flyttet til Tyskland og trænes med henblik på UVM
Joshua har allerede forladt stalden hos Helgstrand og trænes nu på daglig basis af Isabell Werth. 

 

Billede

 

Verdens mest vindende dressur rytter tyske Isabell Werth, har erhvervet endnu et lovende dressurprospekt, den 6-årige Sezuan søn Joshua, købt af Helgstrand Dressage. Jushua er allerede flyttet til Isabells stald og rides med henblik på UVM deltagelse. Billede: Isabell Werth og hendes nye hest, den 6-årige vallak, Joshua efter Sezuan/Voice.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider