Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Reaktivering af voksne ryttere gennem klubinddragelse


Et udviklingsprojekt om reaktivering af voksne ryttere der tidligere har redet, er genoptaget af DRF i samarbejde med DIF. Initiativet er skudt igang med en indledende ideworkshop, som blev afholdt med succes i slutningen af august

 

Reaktivering af voksne der tidligere har redet

I starten af året igangsatte DRF et udviklingsprojekt i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund med fokus på at tiltrække og reaktivere voksne, som tidligere har redet, men som har forladt ridesporten i deres ungdomsår. Pga. corona-pandemien har projektet været sat lidt på standby, men nu er der for alvor sat skub i projektet igen, og det blev markeret med en idéudviklingsworkshop den 26. august.

 

Det indledende arbejde blev lavet før corona-nedlukningen
Allerede i årets første måneder blev de indledende øvelser lavet. Her indsamlede DRF's udviklingskonsulent Karoline Kjemtrup, i samarbejde med DIF, viden om målgruppens motivation for at starte op igen, og afdækkede ligeledes de eventuelle barrierer, man som voksen, eks-rytter kan opleve. På den måde blev der sat ord på, præcist hvilken 'problemstilling', projektet konkret skal løse, og det var en absolut grundforudsætningen for at lykkes, fortæller Karoline: "Ret hurtigt blev det klart, at vi skal gøre det så let som muligt at starte med at ride igen, for ellers dropper folk det. Det betyder bl.a., at vi skal tilbyde nogle aktiviteter, som er meget lettilgængelige, og som selvfølgelig interesserer målgruppen", tilføjer hun.


Workshop med fokus på idéudvikling
Den 26. august faciliterede DRF, med Karoline i spidsen, og igen i samarbejde med DIF, så en idéudviklingsworkshop, hvor formålet var at skabe aktivitetsidéer -og koncepter, som vi som forbund kan tilbyde klubberne. Eftersom aktiviteterne jo skal ud og leve i klubberne, var det en selvfølge at inddrage en række klubber i processen, og der deltog hele 22 repræsentanter fra i alt 10 rideklubber på workshoppen. Resultatet af workshoppen var en række spændende og innovative idéer, som DRF nu arbejder videre med.


Det videre forløb
Næste skridt i processen er, at DRF udarbejder et idékatalog, som skal danne grundlag for det videre arbejde ude i klubberne. I løbet af efteråret vil vi gennemføre en række klubbesøg med det formål at få testet og forbedret idéerne. Når DRF har testet og får feedback i disse klubber, er planen, at endnu flere klubber vil få mulighed for at teste aktiviteterne, og det endelige mål er, at forbundet får udviklet en række konkrete aktiviteter, som kan blive implementeret fast i klubberne, så der i fremtiden kan tiltrækkes og reaktiveres mange flere voksne ryttere.


10 klubber bidrager til projektet
Hele 10 rideklubber deltog i workshoppen og vil ligeledes være en del af den fremadrettede testfase. En af dem var Viborg Rideklub, der deltog med tre repræsentanter - to fra bestyrelsen og én beriderelev. Bestyrelsesmedlem i klubben, Ingelise Christensen, fortæller, at de forlod workshoppen fulde af inspiration og motivation: "Vi fik en masse inspiration og konkrete idéer til at gribe fat i gruppen af +40 kvinder, som er en oplagt målgruppe for os. Vi fik desuden netværket med en masse andre rideklubber og hørt, hvordan de griber udfordringerne an, og så fik vi lovning på en masse support til projektet fra DRF. Alt i alt er vi meget tilfredse, og vi glæder os til at komme i gang."


Også DRF's udviklingskonsulent, Karoline Kjemtrup, der stod for workshoppen, var tilfreds med resultatet og deltagelsen: "Vi sætter utrolig stor pris på, at så mange rideklubber har indvilliget i at bidrage til projektet, da vi tror på, at vi opnår det bedste resultat, når vi tager klubberne med på råd - det er jo i sidste ende klubberne, der skal bruge og have gavn af de aktiviteter, vi udvikler gennem projektet."

DRF siger stor tak til følgende rideklubber, som deltager i projektet. Disse er:
- Tørring Rideklub
- Uggerhalne Sportsrideklub
- Strålen
- Løgstrup Rideklub
- Snorgaarden Langholt
- Vestbyens Rideklub
- Harridslev Rideklub
- Viborg Rideklub
- Baunehøj Rideklub
- Hejlsminde Rideklub
- Esbjerg & Omegns Rideklub

 

[[outstream]]

 

Billede

 

Et udviklingsprojekt om reaktivering af voksne ryttere der tidligere har redet, er genoptaget af DRF i samarbejde med DIF. Initiativet er skudt igang med en indledende ideworkshop, som blev afholdt med succes i slutningen af august



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider