Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Årets Hingst i Herning


Tildelingen af prisen som Årets Hingst, er en tilbagevendende begivenhed under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Det er en begivenhed der tildeler hingsten (og dennes avlere og ejere) stor ære.
Hingsten der i år er udvalgt, har gjort det bemærkelsesværdigt flot i sporten, og også avlsmæssigt er det en absolut top hingst.

Årets Hingst prisen går i år til Sezuan, der er efter Blue Hors Zack, med Blue Hors Don Schufro til morfar. Moderen er en godt kåret DV hoppe ved navn Bøgegårdens Don Romina.
Seuzan er avlet og født i Danmark, avlet af opdrætter Linette Jæger, og har siden sin fødsel i 2009, været vidt omkring. På nuværende tidspunkt ejes han af tyske Gestüt Peterhof hvor han rides af Svenske Patrik Kittel.


Sezuan opnåede sin kåring i 2013, og fik der følgende beskrivelse:

Storrammet, højtstillet hingst af særdeles god type. Kønt hoved. Middellang, velansat hals. Lang, skrå skulder. Lang, markeret manke. God albuefrihed. Lang lænd med særdeles god smidighed. Middellangt, velformet, muskuløst kryds. God lårmuskulatur. Forlemmerne passende føre og tørre, bløde koder, velformede hove. Baglemmerne passende føre og tørre, OCD højre knæled, velformede hove, tåvid højre bag. Bevægelsen smidig, rummelig og taktfast i skridt. Taktfast, rummelig og smidig med god knæ- og haseaktion i trav. Taktfast, rummelig og smidig med god bæring i galop. Tildelt opdrættermedalje i sølv. Tildelt Aage Ravns Vandrepokal. Fløj i dressurbetonede hold.


Siden sin kåring er det kun gået en vej for Sezuan, og det er opad. Som 5-6 og 7. års vandt han sin aldersklasse til UVM med sin daværende rytter, tyske Doretee Schneider, og de to fik mange flotte resultater i de fem år de var et makkerpar. Derefter fik svenske Patrik Kittel fornøjelsen af at træne og ride denne dejlige hingst.

Sezuan har ifølge hestedata 237 afkom indtil årgang 2017, og mon ikke der kom en del Sezuan føl til verden også i 2018-2019 og flere ventes i 2020.
Sezuan er far til 73 kårede hopper og 4 kårede hingste. Hans afkom er begyndt at komme ud på stævnebanerne og gør sig for en stor del, rigtig godt.

 

Oprindeligt regnede man med at Sezuan var efter Blue Hors Romanov, men en DNA test viste at der et eller andet sted var lavet en fejl, og Sezuans rigtige far er altså Blue Hors Zack. Det må siges at være en heldig fejltagelse. Denne hingst er i hvert fald ikke færdig med at fornøje publikum endnu. Han er nemlig stadig en forholdsvist ung hest, idet han kun er 11, så mon ikke vi får meget mere at se til ham. På nuværende tidspunkt træner hans rytter frem mod Grand Prix.

Stort tillykke til avler, ejer og rytter med denne dejlige hingst.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider