Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Norsk kvinde dømt for dødsvold mod hestehandler


Landsretsdommen er faldet i sagen om dødsvold med den danske heste- og kreaturhandler Lars Chr. Frederiksens død, der nu sender den 44-årige tidligere kæreste i fængsel i 3½ år og giver hende livsvarig udvisning fra Danmark

 

Dødsvold mod hestehandler

Heste-nettet har tidligere rapporteret om den nordsjællandske heste- og kreaturhandler Lars Chr. Frederiksen, der blev fundet død mellem jul og nytår 2017 (se her).

 

Dødsfaldet og tegn på vold med døden til følge, førte til anholdelse af afdødes kæreste, en 44-årig norsk kvinde, Kvinden der blev tiltalt for legemsangreb under særligt skærpende omstændigheder. Ifølge anklageskriftet var de skader, ofret blev påført, årsag til, at han afgik ved døden.

 

Frifundet ved byretten i Hillerød

Efter anklagemyndighedens opfattelse havde kvinden tildelt sin kæreste tre slag eller spark i ryggen samt givet ham adskillige stik i hovedet med en skruetrækker som man mente var udslagsgivende for at Lars Chr. Frederiksen afgk ved døden. Byretten i Hillerød afsagde imidlertid dom ud fra en vurdering af, at de indicier, som anklagemyndigheden lagde frem, ikke var tilstrækkelige til at dømme den norske kvinde for dødsvold.

 

Den norske kvinde blev derfor frifundet den 29. april 2019, men dommen

blev af statsadvokaten efterfølgende anket til landsretten, hvor der nu er afsagt dom.

 

[[outstream]]

 

Landsretten dømmer kvinden skyldig i dødsvold

Det norske TV2 skrev, mandag den 27. januar 2020, at Østre Landsret i København nu har afgjort sagen, der koster den norske kvinde 3½ års fængsel samt udvisning på livstid.

 

Den 44-årige norske kvinde har gennem sagen nægtet sig skyldig, og hendes forsvarer, Christina Schønsted, fortæller, at både hun og hendes klient er yderst overraskede over landsrettens afgørelse med dom efter straffelovens § 246 (legemsangreb med død som følge). De undrer sig ifølge BT over, at landsretten nu - i modsætning til byretten - har kendt hende skyldig på trods af, at der har været det samme bevisgrundlag til rådighed i byretten og landsretten.

 

 

Billede

 

Landsretsdommen er faldet i sagen om dødsvold med den danske heste- og kreaturhandler Lars Chr. Frederiksens død, der nu sender den 44-årige tidligere kæreste i fængsel i 3½ år og giver hende livsvarig udvisning fra Danmark



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider