Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

DRF bredde-turnering


Ny DRF bredde-turnering byder alle ryttere velkomne. Ryttere både med og uden klubmedlemsskab er velkomne til at deltage i DRF Bredde Cup

 

DRF Bredde Cup

I stedet for Landsdelsdagene lancerer Dansk Ride Forbund nu DRF Bredde Cup - en helt ny turnering, hvor der dystes i disciplinerne Ponygames, Stilstafetspringning, Pas de Deux og Action-Parkour. Og der er tale om en ægte bredde-turnering, for alle ryttere kan deltage - klubmedlemsskab eller ej.


En ny turnering der favner ægte bredt
DRF Bredde Cup er en helt ny turnering, som er åben for alle. Det unikke ved turneringen er, at det ikke kræver medlemskab af en rideklub at deltage i kvalifikationsstævnerne - det er kun et krav, hvis man skal deltage i finalen.

"Tanken bag at åbne op for ikke-medlemmer er at forsøge at skabe et rum, hvor alle, der har en passion for heste, kan være med - uanset om man er barn eller voksen, rider pony eller hest, er medlem af en klub eller avlsforbund eller noget helt tredje. Vi synes, det er vigtigt, at vi som forbund har for øje at inkludere alle, der har lyst til at være en del af ridesporten på den ene eller anden måde, og det betyder, at vi må tænke i nye baner" siger Generalsekretær i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

 

Bredde Cuppen afvikles i følgende discipliner:

  • Ponygames
  • Stilstafetspringning
  • Pas de deux
  • Action-Parkour


Finaler i båd Øst og Vest
Turneringen løber fra februar til september 2020 og kulminerer i to finaler - én i Øst og én i Vest. Her er det deltagerne med flest point fra kvalifikationerne, der skal dyste om sejren. Finalerne i DRF Bredde Cup afholdes ude i klubberne i ægte 'breddesports-ånd', og repræsentanter fra Breddeaktivitetsudvalget vil fungere som dommere. Nærmere detaljer om steder og datoer følger.

Skal I afholde et DRF Bredde Cup-stævne?
Til og med 15. januar er det muligt for DRF-klubber at ansøge om at afholde DRF Bredde Cup-stævner, så hvis jeres klub gerne vil være med som arrangør, så skynd jer at sende jeres ansøgning afsted.

 

[[outstream]]

 

Dansk Ride Forbund sørger for deltagerrosetter i alle klasser, og klubben skal derfor kun sørge for placeringsrosetter. Læs mere om økonomien og diverse praktiske informationer fordelt på de fire discipliner her:

DRF Pas de deux Cup - klik her

DRF Stilstafetspring Cup - klik her

DRF Ponygames Cup - klik her

DRF Action-Parkour Cup - klik her

Vil du deltage i DRF Bredde Cup?
Har du lyst til at være med? I takt med at turneringens stævner bliver udbudt, kan du tilmelde dig via DRF Go!, og her kan du finde en guide til, hvordan du gør.

Har du spørgsmål om turneringen, så send DRF en mail på bredde@rideforbund.dk.

Læs mere om DRF Bredde Cup her.

 

Billede

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider