Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Dansk medaljehøst og verdensklasseridning i Herning


Niveauet var tårnhøjt, da der fra onsdag til søndag blev redet om vigtige point i hhv. FEI World Cup Dressage-kvalifikationen og de store internationale springklasser under World Cup Herning. Men de danske ryttere viste, at de hører til i den absolutte verdenselite, med flere medaljer i både springning og dressur

 

To guldmedaljer og en personlig rekord til Cathrine Dufour
Lørdag red Cathrine Dufour og Bohemian på banen i Grand Prix, og det tydede godt fra start, da de allerede her blev belønnet med topkarakterer fra flere dommere i de indledende øvelser. Og de holdt kadencen og leverede et gennemført fantastisk ridt, der blev belønnet med hele 83%, hvilket sikrede dem guldet. Søndag eftermiddag skulle ekvipagen så forsøge at gentage succesen i Grand Prix Freestyle, og de endte med at gøre mere end det - de høstede hele 88,19%, hvilket både sikrede dem guldmedaljen og en personlig rekord for ekvipagen.
Holdleder for det danske dressurlandshold, Helle Krasnik Trolle, er utrolig imponeret af Cathrine og fortæller, at hun ikke er den eneste:
"Det er absolut magisk at se Cathrine og Bohemian sammen. Selv hendes konkurrenter, som er yderst garvede inden for dressursporten, kommer til os og kommenterer på, hvor flot hun rider, og hvor legende let, det ser ud."

En guldmedalje og to 5. pladser til Daniel Bachmann Andersen
Torsdag red Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio sig til en imponerende 1. plads i den 3-stjernede Grand Prix med 78% - adskillige procenter fra de nærmeste konkurrenter - og både lørdag og søndag red han og Blue Hors Zack sig til 5. pladser i både Grand Prix og Grand Prix Freestyle, så Danmark var yderst velrepræsenteret i begge klasser.

Farvel til Jojo med manér
Også Agnete Kirk Thingaard og Jojo AZ var til start i både Grand Prix og Grand Prix Freestyle, og som bekendt var det Jojos sidste store stævne, da Agnete har besluttet at lade ham pensionere, og hvilken måde at slutte er karriere på. Parret scorede knapt 73% i Grand Prix og endte på en 8. plads, og i Grand Prix Freestyle høstede de 77,63% og en flot 7. plads.

Tre placeringer i torsdagens Grand Prix-kvalifikationsklasse
Også de danske springryttere viste, at de hører til i toppen, da hele tre ryttere blev placeret i den indledende Grand Prix-kvalifikationsklasse torsdag. 6. pladsen gik til Christine Thirup Christensen og Vedric, 9. pladsen gik til Rikke Haastrup og First Choice HT, og 12. pladsen gik til Theodor Linde og Salto des Nauves H D C. I alt var 49 ryttere til start i klassen, og de 30 bedste af disse gik videre til finalen - heraf var 10 ryttere danske.

En guldmedalje og tre placeringer i fredagens Grand Prix-kvalifikationsklasse
Fredag løb anden del af Grand Prix-kvalifikationen af stablen, og her tog danske Lars Bak Andersen og Chewie guldet. Derudover blev yderligere tre danske ryttere placeret i klassen - Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z tog 5. pladsen, Kim Kristensen og Albert K tog 7. pladsen, og Rikke Haastrup og Balouca Z tog 10. pladsen. Her var 46 ryttere til start, og de 10 bedste gik videre til finalen - heraf altså fire danske ryttere.

Sølvmedalje og to placerede i Grand Prix-finalen
Lørdag løb finalen så af stablen, og her tog den regerende danmarksmester Søren Møller Rohde og Todt Un Prince Ask 2. pladsen og brød dermed den tyske dominans, der ellers prægede top 8. Derudover blev yderligere to danske ryttere placeret i klassen - Lars N. Pedersen og Graffitti P på 9. pladsen og Lars Bak Andersen og 3q Quira på 11. pladsen. I alt var 40 ryttere til start i klassen - heraf var 11 danske.


"De danske ryttere viste generelt et super højt bundniveau i de høje klasser, og de viste, at de hører til i den absolutte top af international springsport. Det er nogle virkelig talentfulde ryttere, vi har, og så betyder det også meget, at hesteejerne holder på deres heste i stedet for at sælge dem, så vores dygtige ryttere har de bedste heste at ride på - dét gør det muligt at løfte sporten til nye niveauer", siger landstræner Bo K. Møller.

 

Billede

 

[[outstream]]

 

Niveauet var tårnhøjt, da der fra onsdag til søndag blev redet om vigtige point i hhv. FEI World Cup Dressage-kvalifikationen og de store internationale springklasser under World Cup Herning. Men de danske ryttere viste, at de hører til i den absolutte verdenselite, med flere medaljer i både springning og dressur



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider