Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Isabell 3x og Daniel 2x i top-10


Tyske Isabell werth har tre heste med på vderdensranglistens top-10. Danske Daniel Bachmann Andersen har to Blue Hors Heste med. Tyskerne er storfavoritter til EM titlen med hele det tyske EM-hold med i verdenselitens top-10

 

Generationsskifte

Hestenettet bragte nyheden om at verdensranglistens 1 og 2 havde byttet plads ved de næste nye opdateringer, således at Isabelle werths Weihegold måtte vige pladsen efter historisk land tid på verdensranglistens førsteplads, for at gøre plads til den nye 1'er Bella Rose, der ligeledes rides af Isabell Werth (se her). Den tyske verdensmester er fortsat skræmmende stærk med hele tre heste på verdensranglistens top-10.

 

Werth har fortsat tre heste i top-10

Isabell Werth, der netop har rundet de 50 år, er hermed stærkere end nogen sinde. Hun indtager førstepladsen på FEIs verdensrangliste med Bella Rose foran Weihegold og med Emilio på 9. pladsen - og så ligger hun såmænd også på 24 pladsen udenfor top-10 med Don Johnson, der er på vej på pension. Det er således nærmest skræmmende styrke fra tyskerens side, her lige forud for EM i Rotterdam sidst i august, men det er ikke bare verdensetteren der viser styrke, det gør tyskerne generelt, og der er ikke nogen tvivl om at de nødvendigvis på forhånd må udråbes til storfavoritter til det kommende EM.

 

[[outstream]]

 

Hele det tyske EM hold med i top-10

Ser vi nemlig på placeringerne i top-10, tager Isabell Werth sig ikke blot af de tre af de ti pladser, men blandt disse, finder vi også de øvrige deltagere på det tyske EM hold (se her).

 

Sönke Rothenberger på Cosmo ligger som nummer fire, Helen Langehanenberg/Damsey FRH ligger som nummer 5, Jessica von Bredow-Wernd på trakehnerhoppen TSF Dakera BB ligger som nummer 6, dvs. hele det tyske EM-landshold på stribe fra toppen af, bortset fra en enkelt amerikaner Laura Graves på Verdades, der har blandet sig i den suveræne tyske top, og har klemt sig ind mellem dem alle på tredjepladsen af den nyopdaterede verdensrangliste.

 

Som om det ikke var nok tysk dominans, så ligger Dorothee Schneider tillige og lurer lige udenfor top-10 på 11. pladsen med DSP Sammy Davis JR. Dorothee har dog fået Showtime FRH tilbage i sporten efter en længere skadespause, og som hun viste det i Aachen har pausen gjort den imponerende hest godt, så der er ingen tvivl om at tyskerne stiller med et knusende stærkt hold til EM.

 

Daniel med i top-10 med to Blue Hors avlshingste
Vi har dog som danskere også lidt at glæde sig over. Daniel Bachmann Andersen gjorde det jo fortrinligt med Blue Hors Don Olymbrio, i Aachen for nylig, og er derfor rykket yderligere op på verdensranglisten, ligesom han tillige havde Zack med i Aachen, hvor denne ekvipage også gjorde særdeles god figur. Det betyder at han nu er kommet med i top-10 med begge de to Blue Hors avlshingste og for nuværende er Danmarks bedste kort på dressurfronten. Daniel ligger på henholdsvis en 8 plads på verdensranglisten med Zack og tager tillige tiendepladsen med Blue Hors Don Olymbrio.

 

Dufour nr. 18 og 71

Men der er mere at glæde sig over som Dansker. Cathrine Dufour har skånet Atterupgaards Cassidy i det seneste års tid netop med henblik på Em og evt. en plads på holdet til OL i Tokyo til næste år, og det kan ses på parrets verdensranglisteplacering. Parret ligger på en øjeblikkelig plads som 71. Til gengæld ser det ud som om Dufour har fundet Cassidys afløser, da hun er rykket op på en 18. plads med unge Bohemian. Som bekendt har hun dog sammen med landstræneren valgt at lade erfaringen gå forud for ungdommen, og har jo netop sparet Cassidy med EM for øje, så det er den erfarne herrer der får chancen og skal repræsentere Danmark ved EM med Dufour på ryggen.

 

De to øvrige danske landsholdsdeltagere, Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ og Anders Dahl på Fidelio van het Bloemenhof ligger dog noget længere nedde på listen. Jo jo har dog haft en pause som ridehest for Agnetes mand og er springet fra en plads som nummer 343 til 195 fra forrige til den senest opdaterede liste og Anders Dahl er forholdsvis ny i samarbejdet med Fidelio van het Bloemenhof og ligger på en plads som nummer 300, rykket op fra sidste måned fra en plads som nummer 360.

 

Endnu en amerikaner i top-ti på dansk hest

Den sidste plads på verdensranglistens top-10 har også dansk islæt. Pladsen tilhører nemlig den anden amerikaner på top-10-listen, nemlig Kasey Perry-Glass på den danskopdrættede Gørklintgaards Dublet (e. Diamond Hit), der er opdrættet af Jørgen Ravn. Ekvipagen ligger på en øjeblikkelig 7.-plads på FEI verensranglisten for dressur.

 

Se den danske landsholdsopstilling til EM her

Se hele FEI's opdaterede verdensrangliste her

 

Billede

 

Tyske Isabell werth har tre heste med på vderdensranglistens top-10. Danske Daniel Bachmann Andersen har to Blue Hors Heste med. Tyskerne er storfavoritter til EM titlen med hele det tyske EM-hold med i verdenselitens top-10. Her ses Daniel Bachmann Andersen med den ene af hans to heste på top-10, nemlig Blue Hors Zack (Arkivfoto: JP-Photo.dk)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider