Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

CHIO i Aachen 2019 skudt i gang


Startskuddet til et af årets største hestebegivenheder, CHIO i Aachen er affyret. Stævnet indledes med en firstjernet Grand Prix i dag onsdag, mens den femstjernede Nations Cup konkurrence, der udgør den største holdkonkurrence i Aachen starter ud torsdag

 

Se masser af verdensklassedressur!

Så er startskuddet til en af de absolut største årlige hestebegivenheder, dressurfestivalen i Aachen affyret. Aachen festivalen tiltrækker sig hvert eneste år, de absolut bedste ekvipager, og er et af de årlige dressurbegivenheder både deltagere og publikummer helst ikke vil misse. Stævnet bliver med garanti spækfyldt med verdensklasse dressur og det kan virkelig anbefales at følge med on-line, hvis der er mulighed herfor, og man ikke er blandt de heldige, der har sat stævnet med ind i ferieprogrammet.

 

Skydes igang med CDI4

Stævnet indledes i eftermiddag med en firstjernet Grand Prix, mens den femstjernede Nations Cup konkurrence, der udgør den største holdkonkurrence i Aachen og altid tiltrækker sig stor opmærksomhed starter ud torsdag. Oprindeligt skulle den bestå af en dyst mellem 8 nationer, men Holland har desværre haft frafald (se her) og stiller ikke til start, så det bliver alene 7 nationer der skal dyste om Nations Cup trofæet og den store finalesejr.

 

[[outstream]]

 

Nations Cup finalen

Tyskland er igen i år storfavorit til at tage finalesejren på hjemmebane, og er et temmelig sikkert bud på en vinder, eftersom Tyskland har en respektindgydende sejrsstatistik fra tidligere Nations Cup finaler. Tyskland har nemlig vundet ikke mindre end samtlige Nations Cup finaler - på nær 3, siden turneringen blev afviklet for første gang i 1977. Holland har vundet de øvrige tre gange, men er altså ikke med i år.

 

Danmark stiller med et af vore stærkeste hold, men skal vi være realistiske har vi næppe medaljechancer i holdkonkurrencen. Særligt svenskerne har også været stærke i år.

 

USA er tillige med i Aachen med et hold, der ellers traditionelt set har været forbeholdt europæiske hold, og er helt klart en potentiel outsider.

 

De øvrige hold er: Spanien, Storbritannien, og Irland, der deltager I Nations Cup konkurrencen for første gang nogensinde.

 

Alle velankommet

De fleste ekvipager er allerede ankommet og i fuld gang med opvarmningen til de kommende dages store dressurklasser, og heste, ryttere og hjælpe personale er indkvarteret. Dette omfatter også de danske ekvipager.

 

Se programmet for de følgende dage her

Se den samlede deltagerliste til CHIO Aachen 2019 her

 

Billede

 

Startskuddet til et af årets største hestebegivenheder, CHIO i Aachen er affyret. Stævnet indledes med en firstjernet Grand Prix i dag onsdag, mens den femstjernede Nations Cup konkurrence, der udgør den største holdkonkurrence i Aachen starter ud torsdag .Her ses Isabell Isabell Werth with Bella Rose (GER) efter sejren i CDI4* Grand Prix sidste år 2018



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider