Heste er sunde for sind og krop og kan med succes anvendes terapeutisk. Et forskningsforsøg viser at heste kan hjælpe utilpassede unge, hvor samtaleterapi synes uden effekt. De unge opnår øget ro og selvkontrol og lærer udfra følelser og kropsfornemmelser før de opnår kognitiv læring

Heste er sunde for menneskets indre

De fleste mennesker med jævnlig omgang med heste vil uden tvivl medgive at heste er sunde for sjælen. Denne erkendelse er også nået ud til den terapeutiske verden, hvor heste i stigende omfang anvendes til en lang række terapeutiske formål. Der er imidlertid ikke forsket meget i,hvad det er hestene egentlig gør ved os, og hvilke mekanismer der reelt er på spil, når vi interagerer med vore firbenede venner.

Den tidligere britiske premierminister, der bl.a. sad ved roret under anden verdenskrig Winston Churtil, udtalte engang disse vise ord: "Der er noget ved det ydre af hesten, der er godt for indre af mennesket".

Men, hvad er det hestene gør ved os, og hvordan er det lige at hestene indvirker på os, og hvad er det, de giver os, som er så værdifuldt på det mentale plan?

[[outstream]]

Et studie blandt utilpassede unge

Forskere ved Bournemouth Universitetet i England satte sig for at undersøge, hvad det er heste kan. Med fokus på unge mennesker med kroniske mentale og adfærdsmæssige problemer, satte et forskerhold sig for at undersøge, hvad det er heste kan. De begyndte at arbejde med en gruppe 18-24-årige unge, for hvem samtalebaseret terapi tilsyneladende ikke virkede synderligt effektivt. En velgørende organisation har igennem længere tid arbejdet på et program hvor de benytter heste i terapien, og blandt de 150-200 personer der hvert år deltog i programmet, var der tilbagemeldinger om både forbedringer i deres overordnede helbred og deres velbefindende, ved at deltage i programmet.

Forskerne ønskede at se om de kunne fange et billede af det emotionelle landskab blandt de personer som gennemgik i programmet, et program der i store dele minder ligger lidt op til Parelli's natural horsemanship principper, hvor man benytter de syv lege med arbejde fra jorden. De gennemførte sessioner mellem de unge og hestene blev video-filmet og deltagerne blev tillige interviewet efterfølgende.

Videosekvenserne blev efterfølgende analyseret af en række forskere for at fastslå om læring I relationen opstod hos forsøgspersonerne og forsøgspersonernes emotionelle reaktioner blev samtidig målt.

Læring via følelser og krop ikke via hovedet

Forskerne fandt følgende resultater:

• At tilegne sig naturlige horsemanship principper forøgede deltagernes emotionelle opstemthed, når de blev bed om at få hesten til at udføre en øvelse

• Ved et positivt resultat medførte dette: forøget afslapning hos forsøgspersonen, øget bestemthed, fokus, empati forbedrede kommunikations evner, forøget evne for at tage ansvar for egen adfærd, bedre evne til at planlægge og forøget selvtillid I læringssituationen

• Ændringerne iI forsøgspersonernes adfærd kunne overføres fra forsøgsomgivelserne til forsøgspersonens normale hverdag, hvor der blev observeret forbedringer i de unges generelle adfærd og opførsel registreret blandt pleje og opsynspersonale og lærere, der havde henvist de unge til programmet

• Forskerne noterede sig, at samtlige deltagere i programmet havde en positiv ændring i emotionel status, efterhånden som programmet skred frem

• Oplevelsen af en bevidst forbindelse med hesten, syntes at være direkte relateret til positiv læring for deltagerne. Forskerne fandt tillige at deltagerne synes at opnå en bedre selvforståelse fra arbejdet med heste, der hjalp dem med at opbygge en relation til hesten og opnå succes i samarbejdet med den

• De følelser som deltagerne gav udtryk for i deres interaktion med hesten var gennemgående meget positive og koblet til den oplevede forbindelse deltagerne oplevede at opnå med hesten

• De indledende følelser som deltagerne udbredt udtrykte var til sammenligning anspændthed, angst, nervøsitet, og de opfattede typisk hestene som store, karismatiske, og uforudsigelige pattedyr. Når deltagerne efterfølgende så sig selv på video-optagelserne, var de generelt ikke bevidste om deres forøgede emotionelle engagement, men i den anden del af forsøget i legen med hesten, angav flertallet udtryk for følelser af forøget afslappethed, glæde og tilfredsstillelse ved at have opnået resultater. Forskerne sluttede at det var tydeligt at læringen opstod hos forsøgspersonerne via deres emotionelle stade og deres kroppe, i højere grad end vis kognitiv læring. Den kognitive erkendelse som derimod som følge af ændringer i humør og følelser, og fandt sted senere i forløbet.

Nogle af de bagvedliggende teorier går på, at hestens natur som flugt dyr gør at mennesker skal anvende specielle færdigheder for at opnå succesfuld interaktion med hesten, og det at lære sammen med flugtdyret kan være et af de afgørende karakteristika, der hjælper mennesker til øget selvkontrol og at moderere deres adfærd, og som i dette forskningsprojekt at tilegne sig en langt mere behersket og rolig tilgang til problemløsning. Denne læring kan til overføres til andre situationer, således at de unge generelt opleves at opnå en mere konstruktiv og behersket omgang og interaktion med andre mennesker.

Det gennemførte pilotstudie vil blive fulgt op af et større studie med deltagelse af 155 personer i aldermen 8-18 år, hvor talesessioner ikke synes at have været virksomme.

Kilde: Hemingway, Sid Carter, Andrew Callaway, Emma Kavanagh and Shelley Ellis.

An Exploration of the Mechanism of Action of an Equine-Assisted Intervention
Ann Hemingway, Sid Carter, Andrew Callaway, Emma Kavanagh and Shelley Ellis.
Animals 2019, 9(6), 303; https://doi.org/10.3390/ani9060303

Heste er sunde for sind og krop og kan med succes anvendes terapeutisk. Et forskningsforsøg viser at heste kan hjælpe utilpassede unge, hvor samtaleterapi synes uden effekt. De unge opnår forøget ro og selvkontrol og lærer primært igennem deres følelser og kropsfornemmelser før de opnår kognitiv læring (Atkivfoto: Tine Lessèl)