Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Daniel Bachmann Andersen i front


Daniel Bachmann Andersen lagde sig i front ved 2. afdeling af DM for seniorer lørdag Grand Prix Special hos Helgstrand Academy i Vodskov med hele to heste

 

I front med hele to heste

29-årige Daniel Bachmann Andersen lagde sig solidt i front, da 2. afdeling af DM for seniorer blev afviklet lørdag eftermiddag i Grand Prix Special hos Helgstrand Academy i Vodskov. Faktisk snuppede han både 1. og 2. pladsen på henholdsvis Blue Hors Don Olymbrio og Blue Hors Zack.

 

Karakterne sneg sig i begge tilfælde ganske tæt på 80%, og det er Daniel Bachmann Andersen fra Billund Sportsrideklub ovenud tilfreds med. Især i tilfældet Zack, hvor vejret viste sig fra sin voldsomme side. Ekvipagen red nemlig på banen i sol, men midtvejs væltede regnen ned, og en hård vind slog ind over den åbne arena.

 

[[outstream]]

 

"Der kom en stiv vind ind fra højre, og Zack blev lidt usikker, fordi han er blind på sit højre øje. Jeg synes, han var virkelig sej, og det eneste, man kan gøre, er at holde fokus, men jeg er glad for, at det ikke var Olymbrio, jeg sad på. Han har ikke så meget rutine, og det ville have påvirket ham mere", fortalte Daniel Bachmann Andersen.

 

Mandag rider de 15 bedste ryttere finale i Kür, og selvom Olymbrio altså klarede sig marginalt bedre, er det alligevel Zack, der kommer med i finalen.

"Han gjorde det så godt i dag, og han har fortjent at få en tur i finalen og vise, hvad han kan i kür".

 

Håber på bronze

Regerende danmarksmester Cathrine Dufour har ladet sin faste makker Atterupgårds Cassidy blive hjemme for i stedet for at overlade scenen til sit unge håb 9-årige Bohemian. Og han har indtil videre leveret en aldeles godkendt præstation. I dag blev det til en tredjeplads til parret, som fik 78.039%.

"Jeg er virkelig godt tilfreds og meget imponeret over Bohemian. Han har ikke ret meget erfaring i Grand Prix Special, men han lavede stort set ingen fejl, så jeg håber bestemt på en podieplads på mandag", siger Cathrine Dufour.

 

På fjerdepladsen endte Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ, som fik 73.569%, og efter forrige weekends holdsejr i Nations Cup og denne weekends solide resultater, tør rytteren godt tro på, at formen er i top, og at det kan ende med en medalje.

"Jeg havde jo egentlig sendt Jojo på pension, men jeg er virkelig glad for, at jeg har taget ham tilbage i sporten. Han er klar på opgaven, og jeg går helt klart efter en 3. plads", siger Agnete Kirk Thinggaard.

 

Se resultater af klassen her

 

 

Billede

 

Daniel Bachmann Andersen lagde sig i front ved 2. afdeling af DM for seniorer lørdag Grand Prix Special hos Helgstrand Academy i Vodskov med hele to heste Foto vedhæftet af Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack (pressefoto)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider