Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Banebygger: God sport i alle klasser


Banebygger Bo Bak Andersen er godt tilfreds med niveauet i dagens springklasser og spår Danmark en god chance i Nations Cup lørdag

 

TIlfreds banebygger

Bo Bak Andersen befinder sig ikke selv på springbanen, mens en klasse bliver afviklet. Han er nemlig bange for, at han bliver så optaget af, hvordan han kan optimere den næste klasse, at han glemmer at holde øje og derfor risikerer at gå i vejen for rytterne.

 

Den nordjyske banebygger befinder sig derfor bag hegnet langs springbanen, hvor han holder nøje øje med, hvordan hest og rytter klarer banen. Og efter den første store stævnedag er Bo Bak Andersen godt tilfreds med niveauet i de fire klasser.

 

[[outstream]]

 

"Jeg synes, der har været et fint niveau hele vejen rundt, og jeg er glad for, at der har været så mange fejlfrie i alle klasserne. Det er god hestevelfærd, og så ser det selvfølgelig smukkere ud, når så mange kan ride banen uden at få ret mange fejl", siger Bo Bak Andersen.

 

Tror på dansk sejr

Bo Bak Andersen har dagen igennem især haft sine tanker på lørdagens Nation Cup i springning, og selvom han ikke vil afsløre, hvordan banen kommer til at se ud, vil han gerne sige, at han tror, det danske hold har en fair chance.

"Jeg har set alle de danske ryttere og de heste, de skal ride lørdag, og min vurdering er, at de har en reel vinderchance, men Polen stiller med et stærkt hold. De har redet stærkt og stabilt både i sidste weekend i Drammen og i dag, og jeg tror, de bliver Danmarks hårdeste konkurrent", siger Bo Bak Andersen.

 

Gode bunde

Bo Bak Andersen var også manden bag springbanerne ved sidste års Equitour, og efter mange timers springning på både opvarmnings- og showbanen roser han faciliteterne hos Helgstrand Academy.

"Bundene er mere faste end sidste år, og det betyder, at sandet ikke bliver skubbet rundt. Det er en klar forbedring i forhold til sidste år", siger Bo Bak Andersen, som også har ros til personalet.

"Der er hele tiden 7 - 8 på banen, og hver gang der er det mindste, er de klar med en rive, og det betyder, at der aldrig kommer huller i bunden. Aalestrup Naturefterskole gør et kæmpe arbejde, og det er selvfølgelig en fordel, at de har prøvet det før og ved, hvad de skal gøre", siger Bo Bak Andersen.

 

Klar i sidste øjeblik

Fredag er der igen kvalifikationsklasser på programmet, og Bo Bak Andersen kommer ikke til at justere på niveauet. Først under finaleklasserne i Nations Cup, den store Grand Prix og finalen i mellemtur vil han være tilfreds med lidt flere fejl på banen.

"Jeg har selvfølgelig nogle ting, jeg kan lægge ind for at fremprovokere flere fejl, men det er en on-going proces de næste dage, og hvis det er nødvendigt, kan jeg vente med at beslutte mig til sidste øjeblik. Baneskitsen skal først være klar en time før klassen", fortæller Bo Bak Andersen.

 

Kilde: Pressemeddelelse

 

Billede

 

Banebygger Bo Bak Andersen er godt tilfreds med niveauet i dagens springklasser og spår Danmark en god chance i Nations Cup lørdag (Arivfoto)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider