Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Kampen mod herpes fortsætter i Holstebro


Holstebro Sportsrideklub er i undtagelsestilstand og medlemmerne hvileløse, mens de kæmper med frygten for at den aggressive herpesvirus 1, skal tage endnu flere liv end de fem heste der indtil videre har måtte lade livet for den frygtede virus

 

Femte offer for herpesvirus 1

Holstebro Sportsrideklub er både ramt af desperation og stor sorg alt imens medlemmerne befinder sig midt i den intensive kamp med at kontrollere udbruddet af den frygtede herpes 1 virus på rideklubbens arealer. Udbruddet har nu kostet endnu et hesteliv, da en af klubbens afholdte elevponyer i går tirsdag den 14. maj måtte lade livet for den frygtede virus, som det femte offer i rækken i dette udbrud.

 

Mandag den 6. maj lukkede Holstebro Sportsrideklub på grund af den smitsomme virus Herpesvirus 1, efter at det fra prøvesvar var blevet bekræftet ( se her). Det var desværre et udbrud af herpesvirus 4 og den frygtede dødelige herpesvirus 1 ( se her). Udbrúddet har nu foreløbigt kostet fem heste livet.

 

[[outstream]]

 

Til trods for resolut indgriben, karantæne, isolation og skærpet hygiejne, og alle de forholdsregler som klubben har kunne tage, må medlemmerne til trods for alle ihærdighederne desværre sande, at der er smittede heste i samtlige af rideklubbens staldafsnit.

 

Kæmper mod virus tynget i sorg og bekymringer

Helt forståeligt er stemningen på stedet knuget og de enkelte ryttere og hesteejere er dybt påvirket af situationen og en helt naturlig bekymring for, om netop deres hest, bliver den næste i rækken der viser symptomer på sygdommen, alt imens andre er knuget af sorg over allerede at have mistet deres elskede ven til denne frygtede sygdom.

 

Spredning til omgivelserne ikke påvist

Klubben og dennes tilknyttede hestepraksis, har heldigvis fra starten af, været meget åbne om udfordringerne de kæmper med, og har handlet hurtigt og resolut, for at begrænse omfanget og afskære smitterisikoen til omgivelserne yderligere.

 

Alt imens de omgivende stalde og klubber holder vejret, lader det til, at virus tilsyneladende ikke er blevet spredt til omgivelserne udenfor sportsrideklubbens areal, og har fundet vej til andre af de nærtliggende hestefaciliteter.

 

Som en ekstra sikkerhed har Haderup, Struer og Viborg Rideklubber valgt at lukke staldene, oplyses det på TV Midtvest, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i at begrænse et evt, større udbrud (se TV Midvest-indslaget her)

 

Voksende omkostninger og mulig økonomisk ruin

Som om dette scenarie ikke er forfærdeligt nok i sig selv, alt imens den desperate kamp mod sygdommen foregår på de forreste linjer har, er en afledet konsekvens yderligere at Holstebro Sportsrideklubs økonomi hurtigt er blevet tvunget i knæ og uden tvivl får store konsekvenser for den videre drift, hvis ikke der kommer undsætning til den nødlidende rideklub.

 

Undtagelsestilstanden på stedet, betyder at de enkelte hesteejere kan blive ramt hårdt på både pengepung og følelser. For sportsrideklubben betyder det, at elevundervisningen er blevet aflyst og klubben mister derfor store indtægter, samtidig med at dyrlægebesøg, foranstaltninger og vagtbemanding suger gevaldigt i den slunkne klubkasse,

 

Indsamling til støtte for klubben

Mens hele heste-Danmark holder vejret og medfølende betragter dramaet i Holstebro på sidelinjen, er der heldigvis også personer der griber til aktiv handling og assistance, og forsøger at hjælpe - ikke bare med med moralsk støtte men også med økonomisk bistand.


På Holstebro Sportsrideklubs Facebook-side (se her) har flere forældre til de berørte ryttere aktivt efterlyst en mulighed for at give deres støtte til klubben. Også lokalområdet og det lokale næringsliv støtter op.

 

Fra lokalområdet er der givet gavekort, som klubben kan bort-aktionere, for at få et tilskud til de mange og dyre dyrlægeregninger, og beridere har givet deres opbakning og udlover enetimer eller kurser, som støtte til klubben, ligesom andre forsøger sig med fundraising og donationer for at skaffe hjælp til klubben.

 

Vil du hjælpe med en donation?

Holstebro Sportsrideklub tager med kyshånd imod donationer til klubbens arbejde med at bekæmpe udbruddet og hjælp til de store udgiftsposter, og efterfølgende til at få klubbens økonomi reetableret igen. Det vil formentlig tage en rum tid førend klubbens drift og livet på stedet igen er normaliseret - alt hjælp er derfor velkommen.


Har du lyst til at støtte klubben med en donation, er bidrag meget velkomne og kan overføres til følgende kontonummer: Reg.nr.9634 kontonr. 243825 - Mobilepay er 51637

 

Billede

 

Holstebro Sportsrideklub er i undtagelsestilstand og medlemmerne hvileløse, mens de kæmper med frygten for at den aggressive herpesvirus 1, skal tage endnu flere liv end de fem heste der indtil videre har måtte lade livet for den frygtede virus. Vil du hjælpe med at donere?



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider