Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Hold klar til finalen i Elevskole Cup på Equitour Aalborg


Dansk Ride Forbund melder 6 hold klar til finalen i Elevskole Cup, der afholdes ved det store internationale hestesportsstævne Equitour Alborg i Uggerhalne, der afvikles i dagene den 24-26 maj

 

Finalisterne til Elevskole Cuppem er fundet

Finalisterne i årets Elevskole Cup præsenteret af Equitour Aalborg er fundet, og om halvanden uge går det løs. Ligesom sidste år er det de flotte rammer i Uggerhalne og det internationale stævne Equitour Aalborg, der står for afviklingen af finalen. De indledende runder af cuppen er afviklet i perioden fra oktober til maj, og nu er finalisterne fra NORD, SYD og ØST fundet, og holdene fra:

  • Sportsrideklubben Vallensbæk
  • Roskilde Rideklub
  • Sønderborg Sportsrideklub
  • Vejle Rideklub
  • Vasehus Rideklub
  • Kjellerup Sportsrideklub

.... er alle klar til tre dage med spænding, godt humør og masser af oplevelser.

.

Overvældende interesse for Elevskole Cup
Dansk Ride Forbund melder, at der endnu engang har været en massiv interesse for Elevskole Cuppen præsenteret af Equitour Aalborg. Hele 76 hold har deltaget i turneringen i denne omgang.

 

Klubber fordelt på puljer

Under afviklingen af kvalifikationer har de deltagende klubber været fordelt i tre puljer (NORD, SYD og ØST), og det er de to bedste hold fra hver pulje, der nu mødes i den store finale ved Equitour Aalborg stævnet d. 24. - 26. maj 2019. Blandt de seks finalehold er sidste års vindere fra Sportsrideklubben Vallensbæk (SIV). De skal kæmpe mod holdene fra Roskilde Rideklub (ROR), Sønderborg Sportsrideklub (SØS), Vejle Rideklub (VRK), Vasehus Rideklub (VAS) og Kjellerup Sportsrideklub (KOOR).

 

[[outstream]]

 

Hvert hold består af fire ryttere, og i finalen rider de seks hold mod hinanden over to dage. Holdene rider på elevponyer fra Uggerhalne Sportsrideklub, og det er holdet med den højeste sammenlagte procent, der vinder DRF Elevskole Cuppen præsenteret af Equitour Aalborg 2019.

 

Festlig finale for alle Elevskole Cup deltagere

Alle hold, der deltager i Cuppen, får fem partoutbilletter til finalestævnet samt en campingplads på campen med strøm. De seks finalehold og deres holdledere får desuden dækket forplejning på Elevskole Campen hele weekenden. På Elevskole Campen vil der også være aktiviteter for alle deltagere under finalestævnet, og der er allerede små 200, der har meldt deres ankomst, så der er for alvor lagt op til både spændende konkurrence og sjov i campen i løbet af de tre dage.

 

Hvordan afvikles cuppen?
Elevskole Cup er for alle rideklubber, der har en elevskole. Det er en unik cup, der giver elevskolerytterne mulighed for at deltage i konkurrencer hos andre klubber uden at skulle transportere hest eller pony. Et hold består af 4 ryttere. To ryttere rider LD1 (med tilpasninger) og to ryttere rider LC1 (med tilpasninger).

 

Ryttere, der har deltaget i finalen i 2018 eller har startet stævne i sværhedsgrad 1 i dressur, spring eller military ved turneringens start, kan ikke deltage i DRF Elevskole Cuppen. Elevhold tilmeldt Cuppen opdeles i puljer. Hver pulje af tre klubber/hold.

 

Fordelingen sker med hensyntagen til klubbernes geografiske placering, og i forhold til de tre landsdele Øst-, Syd- og Norddanmark. Der rides stævne hos hver af klubberne i puljen, således at alle hold rider en gang hjemme og to gange hos en anden rideklub.

 

Efter den første pulje, inddeles klubberne i nye puljer og rider en ny runde. Rytterne får ved deltagelse i turneringen erfaring med at ride på andre heste, og mulighed for at knytte venskabsbånd på tværs af klubberne.

 

Se mere om Dansk Ride Forbunds Elevskole Cup her

Se mere om Equitour Aalborg her

 

Billede

 

Dansk Ride Forbund melder 6 hold klar til finalen i Elevskole Cup, der afholdes ved det store internationale hestesportsstævne Equitour Alborg i Uggerhalne, der afvikles i dagene den 24-26 maj



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider