Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

De vandt – and never gave up%!


En kür dressur finale med Sejr til Dufour og Cassidy på over 86 % og med et tårnhøjt niveau og sværhedsgrader langt nede i placeringerne.Sikken en finaleafslutning på dressuren ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herninng 2019

 

"I won't ever give up"

Cathrine og Cassidy svævede rutineret igennem deres program til tonerne1"I won't ever give up," og sejrede komfortabelt med over 86% i søndagens Grand Prix Kür, og trodsede både en lang skadespause og influenza, da de maner lukkede og slukkede for dressurindslagene ved dansk Varmblods hingstekåring i Herning

 

Cathrine Dufour red på Atterupgaards Cassidy sit kür program til musikken, hvor teksten startede med "I won't ever give up," - en takst med særlig betydning efter omstændighederne, da det forlyder at Dufour har været så uheldig at være blevet ramt af influenza under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.

 

[[outstream]]

 

Sejr på 86 % trods svære odds

Dressurprinsessen, der er kendt for sin stædighed og vedholdenhed gav dog ikke op af denne grund og stillede naturligvis op i søndagens sidste dressurkonkurrence og kulminationen på dressuren ved denne store hestebegivenhed. Samtidig er Cassidy først lige kommet i gang igen efter en længere skadespause, så ekvipagen havde ikke de bedste omstændigheder at starte under. Men som så mange gange før kom, så og sejrede de, og omstændighederne var hverken til at se eller mærke på ekvipagen.

 

Dufour og Cassidy fuldførte deres program, som havde de aldrig bestilt andet, og dejligt at konstatere at de er tilbage igen. De leverede et yderst flot og velredet og ikke mindst fejlfrit og rutineret program, der kastede svimlende 86,500 % af sig. Hermed lagde de en afstand på hele 3 % point til feltets næste ekvipage. Det kan kun konstateres, at Danmarks ynglings dressur ekvipage er tilbage i stormform igen.

 

Olymbrio - seværdigt program med stor stor sværhedsgrad

En anden dansk ekvipage, der de senere måneder er stormet frem både herhjemme og på de internationale baner er Daniel Backmann Andersen på Blue Hors Olymbrio, brillerede i Herning. Det er ikke uvant for Daniel Bachmann Andersen at sætte baren rigtig højt når det gælder han kür programmers sværhedsgrader. Sidste år så vi det med hans program på Blue Hors Zack i år var det så Blue Hors Olymbrio, der stod for Tur. Den unge hingst bestod med bravur. Det var et program med endog meget høj sværhedsgrad. Alligevel formåede Daniel at få Olymbrio til at fremstå afslappet og elastisk og med stort overskud og overblik. At hingsten derudover altid udstråler stor kaliber og power, og har et enormt afskub, trækker kun op. Ekvipagen fuldførte et utroligt seværdigt og flot program og sikrede sig med deres præstation en velfortjent andenplads i küren og ligeledes en karakter over de 80 - nemlig 82-540 %.

 

Fiontint -afslappet men kraftfuld

Den danske dressurverdens ynglings spanier er Severo Juardo Lopez, der efterhånden har været bosiddende i Danmark i nogle år, hvor han rider for Helgstrand Dressage, og næsten er blevet indbegrebet af at halv-danser, i den grad som vi har taget ham til os.

 

Severo, er kendt for at få det bedste ud af de heste han rider, han har bl.a. en fantastisk fornemmelse for at få de unge heste til at præstere det optimale for deres respektive uddannesniveauer. Dette så vi tillige demonstreret i denne klasse hvor han red den blot 9-årige hoppe Fiontini. Også her så vi en velfungerende og afspændt hest, hvor energien der under andre omstændigheder let kunne have endt i spændinger, i stedet blev omsat til ren power, fremaddrift og spænstighed, og virkelig formåede at demonstrere denne hoppes fantastiske afskub og teknik. Denne ekvipage fuldførte en spændende og underholdende kür af virkelig høj kvalitet og sværhedsgrad. Også her blev det til over de 80 %. Præcis 80,185 % blev den flotte kür honoreret til at dommerne.

 

Flot ridt af Kasprzak og Rock Star

På fjerdepladsen kom endnu en ekvipage, som bare er blevet bedre og bedre, og som også leverede en høj sværhedsgrad i deres kür. Anna Kasprzak og Rock Star, opnåde en dommerscore på 78.775 % for deres meget flotte og stabile program, med meget fine detaljer. Især overgangene fungerede i dag rigtig godt og de fik vist nogle florre elementer ved overgangene mellem sidebevægelse og Piaffe og passage, der var utraditionelle og lykkedes rigtig godt for ekvipagen.

 

Jo Jo Az og Agnete - et fornøjeligt gensyn

På femtepladsen kom en gammel kenning, der tillige har fået comeback til top-dressuren, og har gjort det rigtig godt i Herning. Finaledagen søndag var ingen undtagelse. Agnete Kirk Thinggaard red et rigtig flot program på Jo Jo AZ, ligeledes med høj sværhedsgrad, og det var tydeligt de begge nød at være i rampelyset igen. De viste bl.a. nogle meget flotte to'er changementer og flotte piruetter. Det var især dejligt at iagttage den spontane glæde der bredte sig over hele Agnetes ansigt efter et velafsluttet program idet hun takkede Jo Jo for en flot indsats. Dommerne belønnede deres vellykkede ridt med 76,650 %.

 

Küren satte et meget flot punktum for dressurprogrammet ved hingstekåringen i Herning, og det flotte høje niveau der blev demonstreret af vore hjemlige ekvipager lover rigtig godt for den kommende internationale sæson for vore danske dressurekvipager. Sikken en afslutning!

 

Se hele resultatet af den flotte og seværdige klassen her

 

Billede

 

En kür dressur finale med Sejr til Dufour og Cassidy på over 86 % og med et tårnhøjt niveau og sværhedsgrader langt nede i placeringerne.Sikken en finaleafslutning på dressuren ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herninng 2019 ( Arkivfoto: Jp-Photo.dk)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider