Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Dufour glæder sig til UCH


Cathrine Dufour skal ride UCH ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Hun glæder sig meget til at fremvise valakkens gode gangarter. Faktisk er Dufour relativ novise i unghesteklasserne, men hendes store erfaring skal nok komme dressurstjernen til gode

 

Glæder sig som altid

Cathrine Dufour glæder sig til at ride UCH i Herning, for det har hun ikke prøvet så mange gange. Blandt andet glæder hun sig til at vise Sauternes frem, fordi han taget et stort tigerspring i sin udvikling, så det næsten er gået med raketfart på det sidste, fortæller Cathrine Dufour.

Med hesten Sauternes (e. Sezuan / Londonderry) opdrættet af Stutteri Hedegaard v. Lena - og Ulrik Kristensen, har stjernerytteren Cathrine Dufour sikret sig en plads til Ungehestechampionatet i Herning. Her glæder hun sig rigtig meget til, at hun skal vise sin unge vallak frem.

 

Fed galop - langt over middel

Sauternes har en fed galop med masser af power. Sådan beskriver den unge, men særdeles rutinerede danske dressurdronning Cathrine Dufour om hesten hun har kvalificeret til UCH ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

"Sauternes har udviklet sig rigtig, rigtig meget. Jeg tog ham med til kvalifikationen til egnethedstesten her på Sydsjælland næsten ved et tilfælde, men han gik hen og vandt. Dagen forinden var jeg lige ved at melde ham af, så han har udviklet sig rigtig meget siden dengang, og jeg glæder mig virkelig meget til at vise ham frem i Herning", siger Cathrine Dufour.

 

[[outstream]]

 

Cathrine Dufour fremhæver først og fremmest Sauternes virkelig gode galop, som hun beskriver som noget over det gennemsnitlige:

"Sauternes har en sindssyg fed galop med masser af power og rummelighed, så den vil jeg helt sikker fremhæve" .

 

Ud til småstævner som miljøtræning

Cathrine Dufour har blandt andet forberedt Sauternes til, at han skal rides i boksen ved at tage ham lidt med ud i byen, så han kan komme ud og se noget nyt:

"Jeg forbereder Sauternes ved at tage ham med ud til nogle småstævner her op til Herning. Han har netop startet en LA, og ellers så træner jeg ham ved at ride programmet igennem nogle gange, så han ved, hvad der venter ham", fortæller Cathrine Dufour.

 

For Cathrine er det noget helt særligt, at hun skal ride UCH i Herning, for det har hun til trods for sin store ridemæsssige rutine, faktisk ikke årelang erfaring med:

"Jeg har redet i Herning i en del år, men jeg har kun deltaget i unghestechampionatet en enkelt gang, så det glæder jeg mig til", kommer det fra Cathrine.

 

Det er dog ikke kun UCH, som Cathrine Dufour glæder sig til, når det atter bliver marts og tid til den årlige hingstekåring i Herning.

"Det fedeste ved at ride i Herning, det er helt sikkert publikum og hele virakken omkring det. Der er en ret fed stemning, som er meget unik", siger Cathrine Dufour.

 

Glæder sig til at ride Cassidy i Herning

I år skal Cathrine Dufour udover UCH også ride firestjernet Grand Prix med Cassidy, og det er noget, hun ser frem til, fordi Herning har dannet rammen og mange fede tidligere oplevelser for Cathrine Dufour og Cassidy, som hun udtrykker det:

"Jeg glæder mig specielt til at komme tilbage med Cassidy igen, fordi vi har haft nogle af vores bedste ridt i Herning. Herning er noget helt specielt for os".

 

I år skal Cathrine Dufour også holde en clinic i Herning for første gang. Det gør hun foran et stort lyttende og kyndigt publikum ved særarrangementet torsdag aften. Og det vækker lidt modsatrettede følelser i hende.

"Jeg holder blandt andet en clinic for første gang i Herning. Og det er første gang, jeg holder så stor en clinic, så jeg både glæder mig og er lidt nervøs over det på samme tid".

 

Mange forskellige roller

Cathrine skal altså spille mange forskellige roller, når hun drager til Herning i år. Hun skal vise Sauternes i unghestechampionatet, ride Cassidy i firestjernet Grand Prix og holde clinic.

"Jeg glæder mig enormt meget til at ride Cassidy igen, og vise ham for et dansk publikum i Boksen. Det tror jeg bliver ret fedt", siger Cathrine

 

Med både UCH, Grand Prix og clinic kunne man måske tro, at Cathrine havde mere end rigeligt at tage sig til, men det stopper imidlertid ikke der, for det yderst initiativsøgende og dynamiske menneske.Cathrine Dufour kender betydningen af fans for den forretning hun efterhånden har fået opbygget, og der skal naturligvis også tid til at møde de fans, der ghar set frem til at hilse på hende.

"Jeg har en del forskellige roller i Herning i år. Jeg skal jo som sagt ride UCH, holde clinic og ride grand prix, men jeg har også autografskrivninger, så jeg kan mødes med mine fans i Herning. Derudover har jeg nogle meet og greet på mine sponsorstande - og det glæder jeg mig også til, fordi det plejer at være rigtig hyggeligt" slutter Cathrine Dufour interviewet

 

Billede

 

Cathrine Dufour skal ride UCH ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning. Hun glæder sig meget til at fremvise valakkens gode gangarter. Faktisk er Dufour relativ novise i unghesteklasserne, men hendes store erfaring skal nok komme dressurstjernen til gode. Her ses Dufour og Cassidy ved en clinic på Slangerupgaard (Foto: Tine Lessèl)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider