Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Den bedste kollektion til Forårsauktionen nogensinde


Det er en imponerende kollektion af ungheste, der kommer under hammeren den 9. marts på Forårsauktionen, som afholdes under Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning. Det er nøje udvalgte kvalitetsheste på alle niveauer

 

Imponerende samling af salgsheste

Kollektionen af salgsheste på Dansk Varmblods Forårsauktion er nu tilgængelig online, og de 27 unge heste er bestemt et besøg værd på hjemmesiden. Her kan man se foto, video og en beskrivelse af hestene samt deres stamtavle, lige som man kan indhente oplysninger på deres røntgenstatus.

 

7 springheste og 20 dressurheste
7 springheste og 20 dressurheste i alderen 3-8 år udgør kollektionen. I blandt dem er et par medaljehopper, flere hingsteaspiranter og deltagere i unghestechampionatet. Alt i alt en række kvalitetsheste, der appellerer til amatører såvel som professionelle ryttere fra ind- og udland.
Kollektionen byder på heste med et enormt fremtidspotentiale i ridesporten, og ligeledes afstamningsmæssigt finder man flere ualmindeligt interessante heste efter de mest eftertragtede hingste og ud af hoppestammer, der har produceret top sportsheste, avlsgodkendte hingste og højtkårede hopper.

 

[[outstream]]

 

"Vi er stolte af den kollektion, vi har fået samlet, fordi det er en kollektion med heste i alle prislejer, så alle kan være med. Vi har nogle særdeles gode dressurhingste og unge championatsheste i både dressur og springning," fortæller auktionsudvalgets formand Ulrik Kristensen.

 

Aktionsudvalget ser frem til dagen
Auktionsudvalget ser frem til at kunne præsentere auktionshestene for publikum i Herning fredag den 8. marts og lørdag den 9. marts. Interesserede kunder er velkommen til at kontakte auktionsudvalget på auktion@varmblod.dk med spørgsmål om hestene og for at indgå aftale om at prøveride en hest forud for auktionen.


Telefoniske bud
Dansk Varmblods Forårsauktion vil blive streamet live på http://www.clipmyhorse.de, hvilket gør det nemt at købe en hest via telefoniske bud. Alle, der ønsker at give bud via telefon, skal aftale dette på forhånd. Kontakt Dansk Varmblod på telefon +45 40 85 24 21 eller e-mail til auktion@varmblod.dk for at kunne arrangere telefoniske auktionsbud.

 

Se auktionshestene her .

 

Billede

 

Det er en imponerende kollektion af ungheste, der kommer under hammeren den 9. marts på Forårsauktionen, som afholdes under Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning. Det er nøje udvalgte kvalitetsheste på alle niveauer (Arkivfoto: Tine Lessèl)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider