Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Nyt GP program til debat i Olympia


Det forkortede FEI Grand Prix program der for første gang blev afprøvet ved Olympia Horse Show i London, diskuteres i store vendinger blandt de deltagende ryttere, tilskuere og dommere ved årets sidste World Cup kvalifikationsstævne

 

Nyt GP program til debat

Det nye forkortede Grand Prix program, der for første gang blev afprøvet ved World Cup kvalifikationenpå Olympia Stadium i London mandag aften den 17. december 2018, er efterfølgende flittigt blevet diskuteret af dommere og publikum og ikke mindst de deltagende ryttere.

 

Det nye program er hele 45 sekunder kortere end det gamle program, hvilket bl.a. medfører meget kortere traverser, blot en enkelt travøgning, en forkortet skridtpassage, og programmet er helt uden tilbagetrædning. Rytterne skal endvidere foretage en halvcirkel på den første centerlinje lige efter den første parade ved D, og der er kun to sekvenser med piaffe.

 

[[outstream]]

 

Programændringerne er en del af en samlet pakke af tiltag fra FEI, der har til formal at udvide tilskuerskaren til Grand Prix konkurrencer, ligesom der er taget initiativ til andre nye tiltag, der skal tjene til at gøre dressursporten mere publikumvenlig. Dette omfatter at ytterne skal stige af hesten umiddelbart efter fulført ridt, for at stille op til interview, og afvente at de bliver eksponeret for deres samlede karakter for ridtet, der samtidig bliver blæst op på storskærm. Dette tiltag er også noget, som særligt de deltagende ryttere har forholdt sig til.

 

Dujardin: Som Vild med Dans

"Jeg følte det som at være med i 'Vild med Dans' sagde Charlotte Dujardin efter hun havde redet Hawtins Delicato til en andenplads I Grand Prix'en efter hollandske Peter Minderhound på Glock's Dream Boy NOP (se her). "Det er lidt specielt at skulle stige af hesten med det samme, når du er helt svedig og få skubbet et camera lige op I ansigtet og skal besvare spørgsmål. Men vi må jo vende os til det" sagde Dujardin.

 

Om selv programmet siger Dujardin: "I selve testen kommer alt virkelig hurtigt og især starten er meget hurtig. Det var ikke nemt at komme i gang og få det til at flyde. Det føles lidt forhastet som traverserne, Piruetten, changementsserien og så herefter at komme direkte ud af den anden og ind i toer-changementerne. Der er ingen tid imellem øvelserne til at forberede sig til den næste øvelse".

 

Kort og ikke rum for fejl

Hayley Watson-Graves, der sluttede som nummer fire på hesten Rubins Nite, var enig i at testen føles lidt kort of forhastet, men er overordnet tilhænger af konceptet: "Programmet flyder ikke så godt som den Gamle Grans Prix - du kommer lige ind i øvelsen, og så skal du lave en ændring og gøre noget andet. Men overordnet er det et udmærket koncept. Det er sjovt at have publikum deltagelse".

 

Lara Butler, der sluttede som en samlet nummer seks i Grand Prix programmet tilføjede til Hayles kommentarer: "Det var ikke så slemt. Det føles bare meget kort, og jeg følte ikke at jeg rigtigt fik en chance for at vise min hests fulde potentiale frem. Men det er stadig svært, da du ikke rigtigt kan tillade dig at lave fejl"

 

Både Hayley og Lara er dog samstemmende enige om, at scoringssystemet og de efterfølgende interview ikke påvirkede deres muligheder for at få kølet deres heste på behørig vis, som nogle ryttere havde ytret bekymring om, forud for konkurrencen.

 

Hester: Den rigtige vej at gå

Carl Hester er umiddelbart tilhænger af det nye koncept: "Det er absolut den rette vej at gå ud fra et publikumsperspektiv. De elsker det derude. Normalt hører man ikke denne form for entusiasme fra tilskuer-tribunerne på Grand Prix niveau. Programmet skal fintunes lidt, men der er også mange elementer der fungerer."

 

Billede

 

Det forkortede FEI Grand Prix program der for første gang blev afprøvet ved Olympia Horse Show i London, diskuteres i store vendinger blandt de deltagende ryttere, tilskuere og dommere ved årets sidste World Cup kvalifikationsstævne. Her ses Dujardin på Hawtins Delicato



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider