Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Hedensted afholder 3. Brogaarden Para Cup


Hedensted Rideklub afvikler 3. runde af Brogaarden Para Cup I den kommende weekend. Tourneringen tiltrækker sig fortsat nye navne til para-sporten og 21. ekvipager er til start

 

Para Cup i Hedensted

Søndag den 9. september afvikles 3. runde af Brogaarden Para Cup ved et C-stævne i Hedensted Rideklub, hvor der samtidig afholdes distriktsmesterskaber for Distrikt 10.

 

Der er hele 16 ekvipager tilmeldt i para-cuppen, og det er klart det højeste antal tilmeldte, der har været i de to sæsoner, cuppen nu har været afviklet.

 

Trækker nye ryttere til paradressur

Sidste år tiltrak cuppen flere ryttere, der ikke tidligere havde startet paradressur. Det gør sig gældende igen i år, og ved både 1. og 2. kvalifikation inden sommerferien, samt her ved 3. kvalifikation i Hedensted, kan Dansk Ride Forbund igen byde velkommen til ryttere, der ikke tidligere hardeltaget i konkurrencer for para-ryttere.

 

Såfremt alle tilmeldte kommer til start i Hedensted, vil der i alt være 21 ekvipager, der har deltaget i Brogaarden Para Cup 2018.

 

Også kendte ansigter

I Hedensted kan man opleve den tidligere dobbelte verdensmester, Line Thorning Jørgensen, der efter 4 års pause fra paradressuren nu vender tilbage til sporten og starter på sin nye hest Don Alivan. Derudover starter, ponyrytteren Anna Krarup Slinkert og ponyen Sheik, der i øjeblikket fører Brogaarden Para Cup. Ekvipagen vandt i juni DM-sølv for U25-pararyttere.

 

Vinderen af dette års 2. runde af cuppen, DM-bronzevinder fra Grad II, Tina Chabert Jensen og Ælling deltager ligeledes. Endvidere starter den nykårende sølvvinder i Sjællandsmesterskabet for pararyttere, Luna Riis Søborg, der har haft en forrygende sæson med hendes nye hest Pæregaards Romario, til trods for at de to kun har dannet par i få måneder.

 

Ved stævnet i Hedensted er der en opvarmningsklasse for pararytterne om lørdagen kl. 13.45, og selve Brogaarden Para Cup afvikles søndag ca. kl. 13.45-16.

 

Kilde: Dansk RIde Forbund

 

Billede

 

I den kommende weekend afholder Hedensted Rideklub afvikler 3. runde af Brogaarden Para Cup. Tourneringen tiltrækker sig fortsat nye navne til para-sporten og 21 ekvipager er til start. (Arkivfoto: JP-Photo.dk)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider