Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Kasey og Dublet - endnu en ung amerikansk stjerneekvipage


Kasey Perry-Glass fik sit helt store internationale gennembrud ved CHIO i Aachen i sidste uge på danskavlede gørklintgårds Dublet, og er hermed trådt ud af skyggen af den anden jævnaldrende amerikansske dressur komet Laura Graves. Amerikansk dressur oplever en optur forud for det kommende WEG

 

Optur for Amerikansk dressur

Ført var det britisk dressur, der med team Hester fik et stort pust fremad i sportslig popularitet og international succes i årene mellem OL i London 2012 og Rio 2016. Indtil da havde det ellers været de klassiske europæiske fastlandsnationer, som Tyskland og Holland, og dernæst Sverige og Danmark, der havde domineret feltet, og nu er det så USA der oplever et stort opsving i dressursporten, og samtidig har rigtig meget vind i sejlende og tiltrækker sig stærke økonomiske interesser, især takket være en hel ny ung generation af upcoming dressurstjerner.

 

Først var det frisøren, den 31-årige Laura Graves, der kom fra det næsten totalt ukendte med sin hjemmeuddannede KWPN hest Verdades indenfor de seneste to år er nået helt til toppen af verdenseliten. Laura Graves er den til dato eneste anden rytter, der har slået verdens stærkeste kombination Isabell Bates og Weihegold i en international konkurrence. Men nu er endnu en ung rytter ved at opnå super-stjerne status.

 

[[outstream]]

 

Kasey endnu en rytter af den nye generation

Med på holdet af amerikanske ryttere har Laura den jævnaldrende Kasey Perry-Glass, der i særdeleshed har fået vind i sejlene, efter at hun i 2016 dannede par med den dansk avlede dv-hest Gørklintgaards Dublet.

 

Kasey har hidtil stået lidt i skyggen af sin holdkammerat Laura Graves, som har gjort det så formidabelt, men er nu trådt ud i lyset- De to holdkamerater har ellers fulgt hinanden tæt og været på hold sammen de seneste år, og har bl.s. tilbragt sommeren i Eurpoa de senestee to sæsoner, hvor de har høstet store og gode stævneerfaringer på de europæiske stævnepladser, hvilket har modnet dem og gavnet begges stævnerutine gevaldigt.

 

Kasey trådt ud af skyggen!

Ved det seneste stævne i Aachen, fik Kasey Perry-Glass imidlertid sit eget helt store gennembrud, da Laura Graves og Verdades havde problemer i deres ene ridt, og Kasey og Dublet til gengæld gjorde det fantastisk - i den grad, at de pustede Isabelle Werth på Emilio i nakken, og sikrede sig en andenplads i Grand Prix. De opnåede ved CHIO Aachen med et absolut kanonridt i CDIO Grand Prix Kür, og opnåede samtidig ny personlig highscore på 85,205% i Küren (se her) og ligeledes medvirkede til Gørklintgaards Dublets titel som CDIO-turens andne mest vindende hest - efter endnu en DV-hest, nemlig Atterupgaards Cassidy (se her).

 

Det startede tillige godt ud, efter den lange pause, da Kasey og Dublet lagde ud med en dobbeltsejr i Grand Prix ved deres comeback stævne (se her).

 

Vind i sejlene med Dublet

Som nævnt, som der for alvor skub i Kaseys internationale karriere, da hun overtog ridningen af Gørklintgaards Dublet (e. Diamond Hit/ Ferro), der er opdrættet af Jørgen Ravn i 2016. Indtil da, havde Kasey primært redet på nationalt niveau - dog også på en DV-hest, bronzemedaljehoppen Trøstuplunds Scarlet e. Blue Blue Hors Don Schufro/ Blue Hors Romancier, der er opdrættet af Søren Clausen.

 

Allerede samme år som Kasey og Dublet for første gang dannede par, var Kasey heldig at sikre sig en plads på det amerikanske OL-hold til Rio, hvor det blev til en individuel placering som nr. 22, i Grand Prix Special. I den efterfølgende World Cup-finale i 2017 i Omaha i USA efter en god erfaringsopsamling i Europa over sommeren, avancerede ekvipagen yderligere op ad placeringsrækkerne og sluttede med en 7.-plads i Küren.

 

Lang pause - og stort comeback

Efter en meget travl dressursæson besluttede Kasey sig for at de begge skulle have en pause fra topsporten for lige at finde fodfæstet igen oven på et par meget travle stævneår og den store udvikling de to partnere har været igennem sammen.

 

Det blev til hele 8 måneders pause, og det var vanskeligt at modstå forventningspresset fra omgivelserne om at fortsætte mens det nu gik så godt - men det har helt sikkert vist sig at være en god investering, når man ser på de resultater parret på det seneste, efter de har genoptaget karrieren efter den lange pause.

 

Lyt og tro på dig selv

I et interview til Dressage-News.com kommenterer Kasey det selv således således: "

 

"Det var vanskeligt, når der foregår så meget omkring en, og mærke presset for netop ikke at gøre, det du ved er det rette for ham [red. Dublet] ??at give ham en længere pause."

 

Kasey Fortsætter: "Det var godt for mit hoved. Jeg havde behov for lidt tid til at geare ned efter de sidste to års konkurrencer. Jeg er ikke bange for at indrømme det. Jeg ved der er folk, der opfatter det som en svaghed. Det gør jeg ikke. Jeg tror jeg havde behov for at have tid til mig selv og være hos min hest, og bare få ham til at føle sig glad og godt tilpas".

 

Efter pausen er Kasey endnu engang blevet helt nyforelsket i dressursporten og har fået et nyt, sundere og stærkere syn på den.

 

Jeg havde brug for at træde et skridt tilbage og bare holde fri et stykke tid, fortæller Kasey, der oplevede, at pausen fik hende til at blive forelsket i dressursporten på ny og med et friskt syn på den.

 

Dublet er et stort talent!

Kasey har tillige fået tid til at få fordøjet det faktum, at hun samtidig har været lidt rystet over hvor hurtigt udviklingen er gået fremad for hende og Dublet, som hun ydmygt tildeler Dublet en stor del af æren for.

 

"Han er meget talentfuld. Det har jeg altid vidst. Det har taget os lidt tid til virkelig at finde melodien med denne Grand Prix og at finetune de små knapper".

 

Indtil Kasey begyndte at ride Dublet, havde hun kun redet nationale klasser og aldrig tidligere redet på S-niveau, og der var mange der havde meninger om købet og påtalte overfor Kasey, at det var alt for ambitiøst og at han var en alt for stor en håndfuld for hende.

 

"Da jeg købte Dublet, havde jeg aldrig redet Grand Prix, og mange der sagde at jeg havde påtaget mig alt for meget til at jeg kunne klare det. Så jeg var nød til at lukke det ude, og tro på mig selv og tro på ham. Vi har nu vist alle, at vi kan præstere på top-niveau og at vi kan blive der. Jeg er fuldt engageret i ham og til vores partnerskab".

 

USA klar til WEG

Med det seneste resultat i Aachen er Kaysey og Dublet selvskrevne til det amerikanske landshold for WEG, der bliver stærkt.

 

Den samlede succes som kombinationen Laura Graves på Verdades, Kasey Perry-Glass på Gørklintgårds Dublet, Adrienne Lyle på Salvino og Steffen Peters på Rosamunde har udvist på det seneste, betyder at USA uden tvivl bliver blandt storfavoritterne til medaljer ved de verdensmesterskaberne (WEG), der afvikles på amerikansk hjemmebane i Tryon i North Carolina om nøjagtig 7 uger.

 

Se også den tidligere artikel om Kaysey og Dublet her

 

Billede

 

Kasey Perry-Glass fik sit helt store internationale gennembrud ved CHIO i Aachen i sidste uge på danskavlede gørklintgårds Dublet, og er hermed trådt ud af skyggen af den anden jævnaldrende amerikansske dressur komet Laura Graves. Amerikansk dressur oplever en optur forud for det kommende WEG (Arkivfoto)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider