Kobber betrukne søm, resulterer i mindre bakteriologiske vævsskader end klassiske stålsøm viser peger et nyligt australsk studie på. Kobber-søm er netop blevet populære ud fra dette argument, som hermed understøttes af en ny videnskabelig undersøgelse

Sammenligning af stål og kobber søm

Et forskningsstudie der er foranlediget af en gruppe australske beslagsmede har haft til formål at sammenligne brugen af traditionelle stålsøm anvendt til beslag, sammenlignet med søm der er kobberbetrukne.

Resultaterne er offentliggjort i Journal of Equine Veterinary Science, og konkluderer at kobber-søm rent faktisk forårsager færre bakteriologiske skader på hestens horn end de traditionelle stål-søm, som ellers traditionelt anvendes,

[[outstream]]

I deres artikel til forskningsmagasinet, fremfører beslagsmedene bag undersøgelsen, Brian Hampson og John Wilson for, at kobber-søm de senere år er blevet mere populære blandt smede og hesteejere at anvende, på grund af deres påståede evne til at reducere bakterieinfektioner i hestehovens horn.

Kobber har været anvendt som et antibakterielt materiale i århundrede, og har på det seneste opnået bred anerkendelse som et middel i bekæmpelsen af multiresistente bakterier. Det er påvist at kobber bl.a. er effektivt i bekæmpelsen af bakterielle cellevægge og kan trænge ind i mikrober, hvor de forårsager bekæmpelse og destruktion af bakterierne.

I forsøget indgik 11 aktive sportsheste, der i en periode på 2-6 ugers cyklus blev skoet af den samme beslagsmed med kobber overtrukne søm på venstre forben, mes der blev anvendt traditionelle stålsøm til beslag på det højre forben. I slutningen af hver cyklus, blev skoene fjernet og hovene trimmet før der blev lagt sko igen. Før skoene blev påført igen, blev der taget fotografier af hver hov for at dokumenterer hornets tilstand ved sømhullerne og deres sundhedstilstand blev bedømt ud fra en 10-punkts skala, ud fra graden af synlig misfarvning og hornets forfald.

Generelt blev det fundet, at vævet omkring hullerne, der hvor der havde været isat kobbersøm var betydeligt sundere end når der var anvendt konventionelle søm, i begge faser af eksperimentet.

"Det fremstår som om den velkendte antibakteriologiske effekt af kobber, også er gavnlig i forbindelse med anvendelse af hesteskosøm, hvor sømmene blot er coatet med kobber, og at de reelt bidrager til at minimere den skade på hestens hov som sømhuller er kendt for at skabe" rapporterer beslagsmedene efter afslutningen af deres forsøg.

Et eksempel på et sundt sømhul, hvor der har været anvendt kobber coatede søm

Et eksempel på et bakterieinficeret sømhul, hvor der har været anvendt traditionelle søm.

Studiet er det første, der påviser at kobber coatede hesteskosøm bidrager til at undgå nedbrydning af hovvægge som forbindes med det at sko heste med søm.

Hampson og Wilson opfordrer på baggrund af deres indledende forsøg til, at yderligere forskningsprojekter iværksættes på området, og at det I særdeleshed undersøges hvordan smitte og bakteriologiske angreb på hovvæggen påvirkes af anvendelsen af henholdsvis traditionelle stålsøm og kobber coatede søm.

Smedene noterede sig tillige at kobber der indeholder stål ikke har antibakterielle egenskaber, såfremt kobberet indgår i stålet som et fast stof, bliver kobber-ionerne herved inaktive, og har vanskeligt ved at virke igennem stålet og aktivere den antibakteriologiske effekt. Derfor er metoden til produktionen af søm, hvor der bygges metal op, afgørende for hvilke antibakteriologiske effekter sømmene reelt opnår.

Samtidig skal der gøres overvejelser om, hvilke andre materialer der kombineres med brugen af kobber coatede søm. Til eksempel har flere smede erfaret at kobber kan reagere negativt med f.eks. anlæggelse af aluminium sko, og hermed bidrage til forøget ødelæggelse af hovvæggen.

Der kan være yderligere gavnlige virkninger ved anvendelsen af kobber coatede søm påpeger forfatterne af forskningsartiklen. "Det er muligt at kobber i søm kan have yderligere positive effekter. Hvis kobbersøm kan bidrage til antibakteriologisk beskyttelse på hovvæggen, så er det også muligt at det også kan have en positiv effekt i større grad på hovvæggen og den hvide linje", mener personerne bag forsøget.

Og beslagsmedene konkluderer yderligere at: "en styrke I de data der indgår I studiet indikerer at beslagsmede trykt vil kunne udnytte de antibakteriologiske effekter af kobber betrukne søm med repræsenterer, når de anvender stålsko til heste med tilbøjelighed til at få bakterieinfektioner I hovene."

Der er dog behov for yderligere forskning, konkluderer initiativmændene bag undersøgelsen siger forskerne:Â "Den beskyttelse som ses af kobber coatede hesteskosøm i dette studie er ikke fuldstændigt undersøgt. Designet af sømmene mhp. på form og bøjning, frigivelsen af kobber i hovvæggen, kan muligvis forbedres, således at virkningen forstærkes yderligere. Hovvæggens ultimative sundhed vil naturligvis afhænge af mange faktorer såsom korrekt trimning, form af hovene, hvordan og hvor godt skoene tilpasses og hestens almene sundhedstilstand."

Om forskerne

Hampson hare n PhD fra 2011 og har specialiseret sig I hovene på vilde heste, Han arbejder deltids som beslagsmed, og deltids som forsker. Han har offentliggjort 18 videnskabelige artikler.

Wilson er uddannet smed fra 1980'erne, arbejder bade som beslagsmed og på University of Queensland Veterinary School Hospital og Oakey Veterinær Hospital. Desuden har han sin egen beslagvirksomhed på Australiens guldkyst.

Begge forskere går nu sammen med andre forskere, for nøjere at studere anvendelsen af kobber I forbindelse med at kunne kontrollere og bekæmpe bakteriologiske og svampe infektioner I hastens hov.

Du kan finde et resumme af undersøgelsen her

Kilde: A comparative study on the effects of copper and steel nails on the health of horseshoe nail holes
Brian Hampson and John Wilson. DOI: doi.org/10.1016/j.jevs.2018.06.005

Kobber betrukne søm, resulterer i mindre bakteriologiske vævsskader end klassiske stålsøm viser peger et nyligt australsk studie på. Kobber-søm er netop blevet populære ud fra dette argument, som hermed understøttes af en ny videnskabelig undersøgelse ( Arkivfoto: JP-photo.dk)