Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Tysk hingstestation bryder WFFS-tavshed


Det respekterede tyske varmblodsstutteri og hingstestation Klosterhof Medingen, bryder nu som den første, de tyske varmblodsforbunds og hingstestationers WFFS-tavshed, med offentliggørelsen af deres WFFS test-resultater, hvor en af deres testede hingste er konstateret WFFS-positiv

 

Tavshed om tysk WFFS-status

Der har længe været stilhed om de tyske varmblods forbunds WFFS-status (Warmblood Fragile Foal Syndrome), mens andre lande presser på og særligt Holland og Sverige har været meget åbne, og hvor også flertallet af de danske hingstestationer er meldt ud.

 

Genet for WFFS findes primært hos europæiske varmblodsheste, og to tilfælde i dette forår af dødfødte varmblodsføl i USA, ligesom der er konstateret et enkelt dødfødt føl i Danmark (se her), der er blevet diagnosticeret med WFFS. Dette har medført øget opmærksomhed, bekymring for og fokus på sygdommen.

 

[[outstream]]

 

Pres fra hoppeejere

Det store varmblodsland Tyskland, har imidlertid indtil videre været meget tillukket, og hoppeejere har som reaktion og mod-initiativ, selv delt testresultater, for de mest populære tyske hingste mellem sig, på internettet og de sociale medier. Dette har øget presset på de tyske hingsteholdere og varmblodsavlsforbund yderligere, for at offentliggøre den samlede hingstebestands WFFS-status.

 

Viden om hvilke hingste der er WFFS' positive, betyder, at hoppeejere har mulighed for at sikre, at de ikke parrer to individer, der er genbærere, også såfremt de ikke selv har testet deres hopper.

 

Klosterhof Medingen - første tyske udmelding

Nu melder imidlertid den første tyske hingstestation sig på banen, og det er ingen mindre end det respekterede Klosterhof Medingen. De meddeler samme moment, at en af deres hingste er fundet WFFS-positiv.

 

WFFS-negative hingste

Klosterhof Medingen har offentliggjort deres testresultater, og meddeler at følgende hingste er frifundet, og er fundet negative:

  • De Niro
  • Borsalino
  • Danone
  • Donovan
  • Dostojewski
  • Escalito
  • Ehrengold
  • Kaiser Milton
  • Q-Sieben
  • Abendtanz
  • Karajan

Blandt de af hingstestationen testede og WFFS frikendte varmblodshingste er to af hingstene renstammede trakehnere, der repræsenterer en såkaldt lukket stambog. Det drejer sig om dressurhingsten Kaiser Milton og springhingsten Abendtanz.

 

Quantensprung - testet WFFS-positiv

Desværre har top-hingsten og den hanoveraner kårede Quantensprung (e. Quando-Quando / Donnerhall) vist sig at være WFFS-positiv, hvilket Klosterhof Medingen oplyser i deres pressemeddelelse. Den nu 8-årige Quantensprung vandt UVM bronze i 2015, og er således blandt de mest populære hingste på Klosterhof Medingen.

 

Brug kun WFFS-hingste, hvis din hoppe er negativ!

Samtidig melder Klosterhof Medingen rent ud, som en af de første hingstestationer i det hele taget, idet aktivt råder hoppeejerne til ligefrem at fravælge denne hingst, med mindre hoppen selv er testet negativ.

 

Det gælder nemlig således, at langt de fleste hingstestationer og varmblodsforbund, har valgt at indtage en passiv stillingtagen, således at det er op til hoppeejerne selv, at beslutte om de tør løbe risikoen ved at anvende de WFFS-positivt testede hingste.

 

Billede

 

Det respekterede tyske varmblodsstutteri og hingstestation Klosterhof Medingen, bryder nu som den første de tyske varmblodsforbunds og hingstestationers WFFS-tavshed, med udmeldingen om, at de har konstateret at de har en WFFS-positiv hingst. Desværre har top-hingsten og den hanoveraner kårede Quantensprung (e. Quando-Quando / Donnerhall) vist sig at være WFFS-positiv.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider