Arvelige sygdomme i hesteracer truer både hestevelfærd og økonomi, hvorfor det er væsentligt at sikre et genetisk sundt avlsmateriale. WFFS er en af disse genetiske sygdomme, der kan få store konsekvenser, hvis ikke avlere og hingsteholdere tager de fornødne forholdsregler og konsekvenser

Genetisk arvelige sygdomme i hesteracer

En uønsket sideeffekt af vores meget selektive avl af forskellige hesteracer, har foranlediget at flere hesteracer i dag, har deres særegne genetisk arvelige problemer (fx quarter heste, frisere - se fx her, m.m.), der typisk er blevet så udbredt i den enkelte hesteraces samlede i populationen, som følge af at specifikke hingste, der har været disponeret over disse uønskede genetiske arveanlæg, har været særdeles flittigt anvendt i avlen, og hermed har haft stor indflydelse på den samlede population, hvorved problemet inden det er blevet opdaget allerede har bredt sig til store delen af den samlede population. Det kan gå rigtig stærkt, når der som i varmblodsavlen, benyttes moderne insemineringsteknikker, hvor en enkelt hingst, hvis han er populær nok, let kan blive far til mere end 400-500 føl på blot en enkelt avlssæson.

Store omkostninger - såvel økonomisk som dyrevelfærdsmæssigt

Har en genetisk sygdom allerede spredt sig til store dele af populationen, indenfor en specifik hesterace, kan det være rigtig vanskeligt og bekosteligt, at få den elimineret igen, uden omfattende tab af andre værdifulde arveanlæg og blodlinjer, kombineret med at det oftest også har store dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, for de afkom der er bærere af den genetisk arvelige sygdom.

Derfor er det væsentligt at være yderst opmærksom på arvelige sygdomme i avlsmaterialet og sætte kraftigt ind - snarere tidligere end senere, med nødvendige tiltag.

WFFS i varmblodsavlen

Nu er der så identificeret en genetisk arvelig sygdom "Warmblood Fragile Foal Syndrom" (WFFS), der er en arvelig sygdom af den mere alvorlige slags.

Som navnet indikerer så optræder WFFS primært i varmblodsheste. Et føl på arve mutationen fra begge forældre for at blive syg. Bærere har mutationen i LH1 genet (også kendt som PLOD1). Det er kendt at andre racer også kan være bærere af gen-mutationen, med virksomheden Animal Genetics, udtaler at mutanten i LH1 forekommer at ligge på omkring 6,4 % i varmblodsheste.

Warmblood Fragile Foal Syndrom (WFFS) er en geneetisk sygdom, der optræder i hestens bindevæv, og symtomer ses hippigst som manget på styrke i huden, som bliver meget udsat. Heraf følger at rifter og sår nemt forekommer og store flader af huden falder af, som følge af føllets kontakt med omgivelserne.Tillige ses misdannelser i brusk og knogler. Sygdomen medfører store smerter for det nyfødte føl, og fører til død eller aflivning af føllet typisk efter blot få dage levetid.

[[outstream]]

Stigende bekymring for WFFS i varmblodskredse

Der har i den seneste tid været stigende bekymring og stor international fokus på den hidtil antagne sjældne men genetisk arvelige sygdom der som navnet indikerer kan spores tilbage til Europæiske Varmblodshingste. Det første tilfældet blev fundet i Schweiz i 2014.

Bekymringen tog fart efter at der blev konstateret flere tilfælde af føl født med sygdommen i avlssæson i USA, efter bestemte Europæiske hingste, og en række ansvarlige hingsteejere, heriblandt det danske stutteri Blue Hors, som følge heraf har valgt at lade sine hingste gen-teste for WFFS genet, og tillige opfordre ansvarlige hoppeejere, til at gøre det samme. Hollandske avlsforbund har tillige netop udmeldt en beslutning om at samtlige hingste i forbundet skal testes (se her)

Hvad er WFFS?

WFFS er en såkaldt autosomatisk recessiv sygdom, der betyder at føllet alene kan få lidelsen, hvis føllet arver sygdommen fra begge forældre. Forældre der er bærere af genet, men ikke udviser symptomer, vil i videreføre genet til sine afkom i 50% af tilfældene. Hvis to bærere avler sammen er der 25% sandsynlighed for at føllet påvirkes af lidelsen og 50% sandsynlighed for at det vil blive bærere af sygdommen.

Hvad skyldes WFFS?

Tilstanden skyldes et såkaldt vigende gen. Det betyder, at føllet skal have det fra både moderen og faderen for at sygdommen kommer til udtryk. Omvendt kan en hest, der kun bærer genet fra en af sine forældre arve det videre til sine afkom uden selv at have sygdommen. Hvis både hingsten og hoppen er bærere af genet, vil der være 25 % chance for at få et føl med sygdommen, ligesom der vil være 50 % chance for at få et afkom der bærer genet uden sygdom og 25 % chance for at få et afkom der ikke bærer genet for sygdommen. I det tilfælde at kun en af forældrene er bærere af genet for WFFS vil ingen af disse afkom få sygdommen i udbrud, men 50 % af de fødte føl vil være bærere af genet.

Sunde bærere af sygdommen

I princippet kan man avle på en bærer af genet uden risiko for sygdom, hvis bare man sørger for at krydse, med en forælder der ikke er bærer af genet. Man vil dog på langt sigt sprede genet i racen, da 50 % af føllene vil være skjulte bærere af genet uden at udvise symtomer. Det er derfor det er hensigtsmæssigt, alene at benytte avlsdyr - såvel hingste som hopper - der er testet og fundet fri for genet.

Da sygdommen er så potentielt alvorlig for udfaldet af en given hesteavlers avlsresultat, idet det kan føre til aflivning, er der også et helt oplagt økonomisk incitament, til at undgå genet i sit avlsmateriale - ikke bare på den korte bane, men også på lang sigt. Det må også forventes, at der vil være avlsforbund, der for at beskytte sit varemærke, må forventes at sætte ind med restriktioner for at benytte WFFS-bærere i avlen, som det også har været tilfældet i nogle avlsforbund med OCD. Derfor er det helt oplagt for alle varmblodsavlere, at sætte ind med det samme med forebyggende foranstaltninger, ved at teste deres avlsdyr for genet, og herefter eliminere evt. bærere fra avlen.

Hvilken konkret skade forårsager WFFS-genet?

Mange WFFS fostre aborteres. Forskerne mener at flertallet af WFFS fostre aborteres, men hvis hoppen går drægtigheden ud, er der ingen redning, og føllet dør eller må aflives kort efter fødslen.

Føl med Warmblood Fragile Foal Syndrom bliver født for tidligt, svage, ude af stand til at rejse sig og/eller med anormaliteter i specielt hud og brusk, der viser sig efter kort tid.

Umiddelbart kan de nyfødte føl synes helt normale og kvikke, med god sutterefleks og i øvrigt leve op til de tegn man som avler typisk vil være opmærksom på, når man får et føl, man gerne vil sikre sig er sundt og raskt. En syg WFFS-bærer vil imidlertid hurtigt afslører sig, på den mest ubehagelige vis. Føllet vil ofte have skæve ben og stå dybt i koderne, og huden vil være udsat når føllet prøver at rejse sig og springe rundt, huden vil løsne sig og benene vil ikke rette sig hurtigt og få styrke, som det normalt er tilfældet. Ofte vil man også kunne notere sig misdannelser i brusk og andet væv ved en nærmere undersøgelse. Lidelsen forårsager store smerter for føllet. Føllet kan på ingen måde kureres eller afhjælpes andet end med smertestillende medicin - og føllet må aflives inden for få dage efter fødslen (læs fx den uhyggelige øjevidendeberetning fra en avler her)

Hvad forårsager de tilsyneladende forskelligrettedde symtomer?

Foreløbig forskning peger på at gen-defekten forårsager degenerering i hestens bindevæv og collagen, og at det har fatale følger, såfremt føllet fødes med sygdommen, selvom det også kan være umiddelbar sund bærer af gen-defekten, ligsom den mistænkt for at være årsag til eller nært beslægtet med andre andre former for gen-defekter eller deformiteter, som måske ikke umiddelbart kan identificeres fra fødslen af (se fx. artiklen her). Forskningen i årsag-/ virksnings relationer er fortsat i sin spæde opstart, og kan have komplekse sammehænge, hvorfor der skal påregnes en del yderligere forskning.

Et er dog sikkert, problemet er genetisk relateret, og ved at isolere de genmutationer, der kan påvises som skadelige, som det konkrete vigende WFFS-gen, kan der gøres meget forebyggende arbejde i avlen, selvom årsags / virkningssammenhængen endnu ikke er tilstrækkeligt forskningsmæssigt belyst.

Test for WFFS - så er du sikker!

Er der mistanke om WFFS, bør man derfor øjeblikkeligt få foretaget en test for WFFS-genet for at være helt sikker, og spare føllet for unødige lidelser, da helbredelse er ikke mulig. Der er heldigvis endnu kun konstateret få tilfælde af sygdommen, men da det allerede med de første tests af hingste på de store varmblods hingstestationer, der er foretaget indenfor bare de sidste par måneder i år, er konstateret relativt mange bærere af genet, er der stor risiko for udbredelse af sygdommen i varmblodspopulationen netop i denne og den kommende føl-årgang. Er du avler, bør du som minimum sikre dig at den hingst du anvender er testet for genet og testet negativ, og du bør også sikre at din hoppe ikke er det.

Har du allerede ifolet din hoppe, eller afventer føl, så tjek op på om din valgte hingst er testet fri for WFFS. Hvis ikke, så rådfør dig med din dyrlæge, og tag beslutningen afhængig af hvor langt hoppen er i sin drægtighed, og overvej at få testet hoppen tillige, så du ved hvilke odds du står overfor. Hold øje med ovennævnte symptomer, når du byder dit kommende føl velkommen til verden.

WFFS heste kan fortsat indgå i sporten

Husk på, at hvis du har brugt en hingst der er bærer af genet og tillige hvis din hoppe også er det, behøver dit føl ikke at blive bærer, og kan selvom det er bærer, fungere helt normalt som sportshest, men bør så ikke indgå i avlen fremadrettet.

Tag forholdsregler - men undgå panik!

Til sidst skal det tilføjes, at der ikke umiddelbart er nogen grund til panik. Der er fortsat kun identificeret få tilfælde af den arvelige sygdom. Hvis du er avler og der viser sig at være WFFS-gener i dit avlsmateriale, så undersøg det til bunds, så du er forberedt på situationen både mentalt og i praksis. Tager du de nævnte forholdsregler og undersøger dit genmaterialte på forkant, og forhører du dig om WFFS-status på de hingste du har valgt eller overvejer at vælge, så kan du handle på baggrund af viden, da du vil kende odds, og vil være i stand til at forholde dig rationelt, såvel kortsigtet som langsigtet til din avl.

Herhjemme er Blue Hors den første større hingstestation der har testet sine hingste og heraf efterfølgende offentliggjort resultaterne, og som konsekvens har de øjeblikket konfiskeret WFFS-hingste i avlen (se her). Det må forventes at flere vil følge efter, på eget initiativ eller som følge af stigende pres fra hoppeavlere og avlsforbund.

Held og lykke med dit kommende føl!

Arvelige sygdomme i hesteracer truer både hestevelfærd og økonomi, hvorfor det er væsentligt at sikre et genetisk sundt avlsmateriale. WFFS er en af disse genetiske sygdomme, der kan få store konsekvenser, hvis ikke avlere og hingsteholdere tager de fornødne forholdsregler og konsekvenser. Her ses hingsten Blue Hors veneziano, som er en af de unge Blue Hors hingste, der har testet positivt for WFFS-genet ved stutteriets beslutning om at teste samtlige deres avlshingste (Arkivfoto: JP-Photo.dk)