Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Vi fodrer vores heste til døde!


En britisk dyrlæge afliver heste i hobetal på grund af overvægt, og advarer om at stadigt flere hesteejere overfodrer deres heste til døde. Dyrlægen appellerer til større fokus på problemet blandt dyrlæger og påpeger et stort behov for oplysning og holdningsændringer blandt hesteejere

 

Overvægtige befolkninger og dyr

Nok er briterne Europas mest overvægtige befolkning, mens os danskere ligger lidt bedre i statistikkerne, men når det er sagt, går udviklingen med fedme i befolkningerne i hele Europa og andre lande den gale vej, og de deraf følgende helbredsproblemer der følger med, er et stadigt voksende problem..

 

Men ikke nok med det, vi overfører også vores dårlige og forkerte spisevaner til vore dyr - også vore vore heste er for fede, og det kan få katastrofale følger.

 

[[outstream]]

 

Så fede at de er truet på livet!

En britisk dyrlæge, der i sin praksis har været med til at aflive i hobetal af heste, som følge af voksendevelfærdsrelaterede helbredsudfordringer, som følge af overvægt, råber nu 'vagt i gevær' og advarer om at vi er ved at fodre vore heste til døde.

 

Ledende dyrlæge Joe Mackinder har i et interview til det britiske Horse & Hound oplyst at alene på hans hestehospital Rainbow Equine Hospital, aflives der ca. 30 heste årligt som følge af overvægts relaterede helbredsproblemer. Dette chokerende tal og vigtige emne havde Mackinder forberedt som et indlæg på en veterinærkonference tidligere på april måned, og det afledte en chok-agtig reaktion i forsamlingen. Det mener Mackinder er helt berettiget - også i veterinærkredse, tages emnet nemlig ifølge Mackinder ikke tilstrækkeligt alvorligt.

 

Utilstrækkeligt fokus på problemet

Mackinder påpeger, at det både er en kombination af berøringsangst blandt fagfolk og en forkert normalopfattelse af hvorledes heste skal se ud, der er årsagen til at problemet ikke tages seriøst nok.

"For at sige det som det er", indleder Joe Mackinder "så er mange dyrlæger ikke nødvendigvis desperate eller på tæerne i forhold til problemet. De tænker blot 'hvordan får vi budskabet igennem til folk, om at det at have en overvægtig pony ikke er noget som folk bør være stolte af' ".

 

"Vores praksis er ret stor. Vi er 17 dyrlæger og hvis du tæller op, så er der nogle uger hvor vi afliver 5 eller 6 heste, fx når græsningssæsonen sætter ind, og andre måneder har vi måske kun en enkelt", fortsætter Joe Mackinder, der dog understreger et gennemgående problem, som han har bemærket:

 

"Vi ser alt for mange overvægtige heste der er forfangne - og vi afliver en hel del heste der lider af akut eller kronisk forfangenhed"

 

Derudover har Mackinder noteret en anden tendens. Mange overvægtige heste får skader i den dybe bøjesene eller ligamenter: "Det er en nærliggende tanke, at forestille sig, at der vil være mindre stress og pres på disse strukturer, såfremt hesten vejede noget mindre" spekulerer Mackinder men fortsætter: "Det er imidlertid vanskeligt at konstatere, fordi vi også ser denne type skader hos lettere heste".

 

EMS er et stort problem

Ifølge Macinder er EMS (Equine Metabolic Syndrome), den største årsag til forfangenhed: "Hvis din hest er overvægtig og samtidig har EMS, og går hen og bliver forfangen - så er det særdeles udfordrende for ikke at sige næsten umuligt, at få hesten tilbage på rette spor igen" lyder det fra den erfarne dyrlæge.

 

Den menneskelige faktor

Mackinder berører et følsomt og tabubelagt emne, idet han indikerer at et af problemerne er at mange hesteejere føler en vis form for stolthed ved at deres heste ser godt ud: "Folk kan ikke lide at se en hest der ser tynd ud, eller hvor du kan ane ribbenene. Som regel vil du modtage langt mere kritik på et opstaldningssted, hvis man kan se ribbenene på din hest, end hvis hesten er decideret fed. Folk er blevet vænnet til at overvægtige heste er normen" slutter Mackinder.

 

Der er derfor behov for at dyrlæger er mere ops på problemet, påtaler det overfor hesteejerne, og generelt at der informeres bedre til hesteejere om, hvad der reelt er idealet.

 

Billede

 

En britisk dyrlæge har medvirket til at aflive heste i hobetal hvert eneste år på grund af overvægt. Han advarer om at flere og flere hesteejere overfodrer deres heste i en sådan grad at vi truer vore heste på livet. Han appellerer til større fokus på problemet blandt dyrlæger og påpeger et stort behov for holdningsændringer blandt hesteejere (Arkivfoto)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider